Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danskerne vil have cafékaffe hjemme ved køkkenbordet

Af anders@sommersangdigital.dk

Den billige filterkaffe er på tilbagetog i Danmark. I stedet har de internationale cafébrands fundet vej ind i danskernes hverdag via kaffekapsler, puder og espressomaskiner. Det ser man hos Europas største webshop for salg af Kaffekapsler, som har hovedsæde i Aarhus.

 

Den velkendte lyd af en spruttende kaffemaskine, der kæmper for at brygge en kande filterkaffe med 10 kopper er ved at klinge ud. Danskerne har i de seneste år vendt ryggen til den traditionelle kaffebrygning af filterkaffe og i stedet kastet sin kærlighed på de mere eksklusive og dyrere kaffer.

 

”De markedstal, som jeg har kendskab til for i år til dato, bekræfter tydeligt den tendens. Det er de samme tal, som vi kan læse ud af vores salgstal indtil nu i 2020. De viser, at salget af instant er gået ca. 10 % frem, hele bønner lidt mere end 20% og kaffekapsler er gået markant frem med over 30%. Filterkaffen er derimod faldet med ca. 4% i samme periode. Det er særligt de store internationale brands, som vinder markedsandele i Danmark,” fortæller Morten Ravn, stifter og medejer af Kaffekapslen. Han tilføjer, at det er mærker som L´OR, Lavazza og Starbucks, der buldrer frem, mens de danske brands ikke får samme del i væksten.

 

Kaffekapslen har hovedsæde i Aarhus og har på få år udviklet sig til at være Europas største webshop for salg af kaffekapsler til private.

 

”Vi sælger alle kaffebrands på vores webshop, både nationale og internationale, og der er en klar tendens til, at danskerne er sprunget fra den traditionelle formalede filterkaffe og er gået over til maskiner, der kan brygge espresso eller med kapsler og puder,” fortæller Morten Ravn.

 

Bevægelsen har foregået over tid, men den har fået særligt fart på her i Coronatiden.

 

”Salget i de seneste måneder viser, at vores kunder ville have cafékaffe og caféstemning derhjemme under nedlukningen. I forvejen var der en stigning i salget af de kendte cafébrands, som Starbucks og Lavazza, men Corona nedlukningen og de lukkede cafeer og restauranter har boostet denne trend yderligere. Vi kunne se fra dag 1, hvor vi begyndte at sælge disse cafebrands, at de var blandt de mest solgte, og det var med til at løfte hele markedet. Så der er ingen tvivl om, at danskerne er begyndt at bruge flere penge på kaffe, og at de vælger den dyre kaffe fremfor den billigste,” påpeger Morten Ravn.

 

Kaffekapslen pakker og sender hver dag mellem 2.000-4.000 kasser med kaffe-produkter ud til kunder i seks europæiske lande foruden Danmark, og leverer dermed kaffe til ca. 500.000 kaffedrikkere rundt i Europa.

 


Fakta:

Kaffekapslen forventer at levere kaffekapsler til 500.000 kunder fordelt på 7 lande her i 2020. Det svarer til 200 mio. kopper kaffe om året

Kaffekapslen er stiftet i 2011 af Morten Ravn

Kaffekapslen har kontor og lager i Aarhus.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også