Karriere inden for søfart eller energi? Bliv maskinmester
At vælge den rette uddannelse er svært, men du går aldrig galt i byen, når du læser til maskinmester, for på den uddannelse lærer du alt fra vedligehold af tekniske anlæg til projektering af fremtidens energisystemer.
Annoncørbetalt indhold leveret af: aams.dk.
Uddannelsen er ufatteligt bredt orienteret, og du kan blive optaget på den, uanset om du nu har en gymnasial eksamen med dig, en erhvervsuddannelse eller måske endda begge dele.
Maskinmester optagelse uden erhvervsuddannelse
En maskinmesteruddannelse varer 4,5 år i fuld længde, men alt efter dine forudsætninger kan du forkorte studietiden med op til 1,5 år. Har du ikke en relevant erhvervsuddannelse, men til gengæld en gymnasial uddannelse, går de første tre semestre (ca. 1,5 år) med værkstedsforløb, hvor du lærer at forarbejde metalemner manuelt, får styr på materialelære, lærer at lave tekniske tegninger m.m.
Hurtigt adgangskursus med relevant erhvervsuddannelse
Værkstedsforløbet afslutter du med virksomhedspraktik, hvorefter du er klar til hovedforløbet, der består af uddannelsens 4.-9. semestre. Har du en relevant erhvervsuddannelse, men er foruden en gymnasial uddannelse, skal du i stedet for de tre semestre før hovedforløbet dog kun bruge et enkelt i form af et adgangskursus. Har du begge uddannelser i bagagen, starter du direkte på 4. semester.
Bliv klædt på til drift og vedligehold af tekniske anlæg
Hvad lærer du så, når du læser til maskinmester? 4. semester er meget teoretisk, hvor du får det mest basale inden for metode og fagforståelse ind under huden. En del af 4. semester og hele det 5. semester er helliget læringsforløb i drift af maskiner og anlæg, herunder miljøledelse og motorer. 6. og 7. semester lærer du om projektering, risikovurdering og optimering. Så er der specialisering.
Valgfag på 8. semester
- semester vælger du et valgfag, fx maritimt valgfag hvis du nu drømmer om en karriere inden for skibsfart. Det kunne også være, du ønskede at blive klogere på nye energiteknologier, og så kan du vælge det som valgfag. Netop ved valg af valgfag kan du skille dig ud fra mange medstuderende, så du kommer ud med en anden faglig profil. Uanset dit valgfag skriver du dit speciale på 9. semester.
Se, om du praktisk kan dit kram
- semester går også med virksomhedspraktik i form af en bachelorpraktik. Her træder du til som maskinmester i en ægte virksomhed og viser, om du kan dit kram eller ej. Projektering af anlæg vil du sjældent blive smidt ud i, men alt inden for vedligehold, drift og også udvikling kan du roligt regne med at skulle være inde over. Efter praktikforløbet ved du, om du har styr på det praktiske aspekt.
Lav ledighed blandt maskinmestre
Efter at have skrevet speciale på 9. semester kommer du ud som færdiguddannet maskinmester og kan enten vælge at søge arbejde med det samme eller læse videre. Vælger du at søge job lige efter studiet, vil det være forholdsvist nemt at finde ét baseret på den lave ledighed blandt maskinmestre.
Kan du lide maskiner og ønsker høj sandsynlighed for at finde job? Bliv maskinmester i Aarhus.