Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt klatrecenter udvider: Åbner spritny hal i Aarhus C

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Klatrecenteret Boulders har siden januar stået klar med over 1200 kvadratmeter nybygget klatrehal i hjertet af Aarhus.

Nu er der grønt lys til genåbning og træningscentrene kan igen slå dørene op for de mange danskere, som har savnet både motion og fællesskab i de danske sportsfaciliteter – og klatrekædens forventningerne er tårnhøje!

Vestdanmarks største klatretilbud

Hos Boulders, med haller i både København, Odense og i Aarhus er det en særligt glædelig omgang, for med en markant tilgang af medlemmer de senere år, har de originale lokaler i Aarhus N været presset til bristepunktet.

Derfor og corona til trods, valgte det aarhusianske klatrecenter at bygge og indrette deres fjerde klatrehal, som har stået klar siden årsskiftet. Med 1269 kvadratmeter og flere end 130 ruter, er det Vestdanmarks største klatretilbud. Og nu kan de første gæster endelig indtage den nye hal.

”Vi har bygget en spritny og bæredygtig hal i genbrugsmaterialer, FSC-mærket træ og med kvotestrøm, som har stået klar siden jul med personale, der bare tripper for at tage imod klatrere.

Jeg ved næsten ikke, om det er vores instruktører eller medlemmerne, der glæder sig mest,” siger Martin Petersen, direktør og medejer af klatrekæden Boulders.dk i en pressemeddelelse.

Pas på kroppen – og hav det sjovt

I spidsen for de to aarhusianske haller står den 24-årige centerleder Nynne Silje Zwicky, og selvom åbningen af den nye hal ikke bliver helt, som de havde drømt om, så bliver det stadig med den gode stemning og fællesskabet i centrum.

”Drømmen var selvfølgelig et stort åbningsarrangement, hvor nye og gamle klatrere kunne komme tilbage og nyde stemningen, men det har corona sat en dæmper på; i stedet åbner vi bare under de restriktioner, der er, og glæder os over, at vi endelig kan komme i gang.

Vores personale er allerede helt elektrisk i hallen, og med den nye hal bliver det også et nyt kapitel for Boulders i Aarhus, fortæller centerlederen, som samtidig giver klatrerne en lille påmindelse:

”Efter mange måneder uden træning, skal man nok tage den lidt med ro de første dage tilbage. Særligt nye klatrere vil nok opleve lidt ondt i hænderne, og det ville være ærgerligt at skade sig selv på førstedagen og være ude igen i lang tid.

Derfor vil instruktørerne både stå klar til at sikre alle corona-forbehold, men også give gode råd til en god start.”

Travlt på væggene

Den nye hal i Aarhus C skal supplere den originale Boulders klatrehal, som har ligget i industrikvarteret i Aarhus N i mere end syv år. Og selvom der ikke bliver langt mellem de to haller i Aarhus, er Martin Petersen ikke nervøs for at kunne fylde hallerne op. Tværtimod.

”Uden at oversælge det, så forventer jeg, at genåbningen bliver lidt, som når køerne slippes på græs med en helt fantastisk energi i hallen, og selvom det er længe siden, at vores klatrere har været på væggene, så er vi ikke så nervøse for at have tabt medlemmer.

Tværtimod har folk været ekstremt positive under nedlukningen, så jeg håber nærmere, at vi kan undgå at måtte afvise folk i døren. Det bliver utvivlsomt en fest,” siger Martin Petersen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien