Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter skrækkelig sæson: Klubbens egne fans protesterer mod AGF

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Allan Høgholm
Foto: Allan Høgholm

Larmende tavshed.

Det er formentlig, hvad AGF-spillerne vil blive mødt af, når de på lørdag løber på banen til sæsonens sidste Superliga-kamp.

I hvert fald har nogle af klubbens mest inkarnerede fans i dag – tirsdag – meldt ud, at de har tænkt sig at se stille til, mens kampen udspiller sig på Ceres Park.

Det sker i protest mod AGFs forfærdelige forårssæson. Klubben har ikke vundet en eneste af sine seneste 13 kampe, og vi skal helt tilbage til 18. februar for at finde seneste sejr.

“Forårssæsonen har været en katastrofe med AGF som det klart dårligste hold i ligaen.

Til trods for den ene pinlige indsats efter den anden har holdet fået massiv opbakning rundt om i landet, hvor vi har givet alt for at kæmpe os ud af krisen.

Nu står vi i en situation, hvor overlevelse er sikret, hvorfor vi reagerer nu,” lyder den sønderlemmende kritik fra ‘Samlet for Aarhus’, som er et samlingssted for inkarnerede AGF-fans på Facebook.

Siger fra i loyalitet med AGF

De normalt stemningsskabende fans, der har for vane at flage, synge og heppe på livet løs, har altså valgt i protest at overvære kampen siddende og droppe sang samt andre stemningsskabende aktiviteter.

Det sker for at vise utilfredshed “med den retning, klubben bevæger sig i”.

“Det, vi har været vidne til de seneste måneder, har på ingen måde været klubben, opbakningen, byen eller logoet værdigt, og vi føler det som vores pligt at kræve forandringer.

Loyalitet overfor klubben er også at sige fra, når de, der er udvalgt til at repræsentere den, ikke gør det på en måde, der må og skal kendetegne AGF,” lyder forklaringen i Facebook-opslaget. 

Sidste chance for oprejsning

AGF er så godt som sikker på at overleve i Superligaen med 3 point ned til Vejle, som ligger under nedrykningsstregen med en markant ringere målscore.

Men det kan dårligt siges at være klubbens egen fortjeneste, for AGF tabte søndag 0-1 ude mod Viborg.

På lørdag venter FC Nordsjælland hjemme på Ceres Park i sæsonens absolut sidste kamp.

Det er med andre ord sidste chance for at redde lidt af æren for AGF ovenpå en helt igennem rædsom forårssæson, men det bliver altså uden opbakning fra de fans, der normalt skaber stemning på stadion.

Fansene fastslår dog i en afsluttende bemærkning, at stilheden kun vil vare den ene kamp, og at de vender stærkt tilbage, når en ny Superliga-sæson starter til sommer:

“Vi ses i den nye sæson, hvor vi synger højt igen. Klar til at støtte klubben i forsøget på at rette op på dette forår!”

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.