Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Af Freja Dumont

Hvis du er til cocktails, der rækker lidt udover det sædvanlige, har du garanteret besøgt cocktailbarer som Gedulgt, St. Pauls Apotek, Force Majeure og Barstart.

Aarhus’ nyeste cocktailbar i Skolegade, kan allerede bryste sig af at være i samme liga som ovenstående steder.

Navnet er Grace, og stedet inviterer til en aften med hygge og ambitiøse cocktailoplevelser – både de klassiske og innovative. Og så er cocktailsene endda til at betale sig fra.

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Efter midnat tændes diskokuglen, og cocktailbaren forvandles til et rum, hvor festaber har det lige så godt som cocktailkendere og bartendere.

På Grace stræber de nemlig efter, at folk har lyst til at blive hængende – også når det bliver sent.

“Her hos Grace vil vi gerne gøre kvalitetscocktails og service lettere tilgængeligt. Der er for folk i alle aldre, som har lyst til at drikke klassiske og nye cocktails i den karakteristiske Grace vibe med Hip Hop & R&B musik, 1920 inspireret møblering, uformel og fordomsfri atmosfære, sjovt og frisk humør, og professionelt og åbent personale,” siger barmanager Mads Sørensen,

Der er Happy Hour fra kl. 18 til 21 alle dage, hvor du får 2 cocktails for 70 kroner. Og så serverer stedet også fadøl til studentervenlige priser.

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Byens bedste service

Baren, der ligger i hjertet af Aarhus, blev i maj overtaget af Cocktail Company, som i forvejen har cocktailbarerne Alöe og Kassen i København. Og der er sket meget, siden de nye ejere kom til for 5 måneder siden.

“Vi har endnu ikke lavet så meget larm omkring det nye Grace, men derimod fokuseret 100% på at give den bedste service til vores gæster.

Vi bruger meget energi på bordservering, og møder altid folk i døren med et smil. Derudover elsker vi at vejlede og snakke om cocktailsene, så vi kan finde ud af, hvad gæsterne godt kan lide. 

Mange gæster kommer tilbage og har anbefalet os til deres venner og familie. Vi har allerede en del stamgæster, og det er den allerstørste ros, man som bar kan få.

Så tusinde tak til alle dem, som indtil videre har været med til at gøre Grace til et fedt sted at komme. Det gør det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde,” siger Mads Sørensen.

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Oplagt til polterabend eller teambuilding

Hos Grace har du også mulighed for at booke et cocktailkursus, som er en sjov aktivitet til for eksempel en polterabend eller som teambuilding.

Grace inviterer jer om bag baren til et udfordrende cocktailkursus, hvor I lærer at shake, straine og mixe cocktails, som var I professionelle bartendere.

Cocktails er nemlig meget mere end blot rom & cola hældt i et glas – det er et smagsunivers med en lang historie, som Grace vil undervise og quizze jer i.

I bliver inddelt i hold og instrueret af en dygtig bartender, som tester jeres blindsmagningsevner og cocktailviden, og så skal I selv om bag baren og sammensætte jeres egen cocktail. Vinderholdet går hjem med et diplom – og håneretten, selvfølgelig!

Du kan læse mere og booke et cocktailkursus hos Grace lige her

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Kvalitet der er til at betale for

Siden åbningen i maj har den suverænt største læring ifølge barchef Mads Sørensen været, at aarhusianerne generelt virkelig godt kan lide kvalitet – også når de er i byen.

“Hver eneste åbningsdag er der gæster der spørger os, hvordan vi kan sælge det vi gør, til de priser vi har. Vi svarer dem ærligt, at det mest er fordi, de er blevet vant til noget andet.

Der er så mange steder hvor man desværre er begyndt at pille rigtig meget ved standarden af mange klassiske cocktails, og f.eks. får 2 cl. spiritus i stedet for 4 cl., og hvor andre vigtige ingredienser og metoder bliver pillet fra til fordel for hastighed og pris.

Vi oplever, at aarhusianerne gerne vil vente en smule længere, når man kan smage forskellen. Og det kan man. Vi er glade for at være med til at åbne folks øjne for cocktailverdenen og stikke lidt til dem, når de prøver at bestille Vodka Redbull og Gin Hass,” siger Mads Sørensen.

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Tanker bag musikken

Grace nørder også i musik, og de har begyndt en tradition, hvor de ser på det nye musik, der bliver udgivet om fredagen. Nogle gange spiller de også albums i fuld længde. 

”Vi har en ide om, at det musik mange hører derhjemme, skal man også kunne høre på sin yndlings cockatilbar.

Når der f.eks. kommer et nyt album ud med en fed kunstner, så spiller vi hele albummet og ikke bare den sang, der bliver spillet i radioen,” siger Mads Sørensen.

Generelt er det overvejende Hip Hop & R&B, som spilles på Grace inden midnat, og om natten er der selvfølgelig fest, så der spilles der mere pop og elektronisk.

Blandt byens bedste cocktailbarer: Kom på cocktailkursus og lær at mixe og shake

Førende cocktailfirma står bag

De nye ejere – Cocktail Company – er Danmarks førende leverandør af cocktailoplevelser.

Udover at drive Aloë Cocktailbar og Kassen i København afholder de cocktailkurser og leverer cocktailcatering til små og store arrangementer.

Virksomheden har i forvejen et kontor i Aarhus, hvor de bl.a. afholder kurser og sælger isterninger.

“Vi har i forvejen et stort netværk i Aarhus, fordi vi leverer barløsninger, isterninger og alkohol til virksomheder og studenterbarer.

Derfor var det oplagt for os at åbne en bar, og så fik vi muligheden for at overtage Grace og gøre stedet til vores eget,” fortæller direktør Kevin Mørkvig Bjerring.

Del artikel

Andre læser også