Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom til magisk julekoncert: Disney-klassikere vækkes til live

Af Freja Dumont
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Julen er magisk. Disney er eventyrligt. Hvad får man, hvis man krydser de to ting – ja altså lige udover Disneys Store Juleshow? Vi har et godt bud lige her.

Disneybandet Luftens Helte melder nemlig klar til at fyre godt op under Musikhuset den 15. december med deres store julekoncert og alle sangene, som vi kender fra Disneys tegnefilm.

Det bliver både nostalgisk og storslået.

Tag med på en rejse med sange fra film som Løvernes Konge, Frost, Klokkeren fra Notre Dame, Aladdin, Junglebogen og mange flere, når de store musikalske folder slåes ud til Luftens Heltes Juleshow 2022.

Storslået og magisk filmmusik

På scenen står 19 musikere klar til at vække dine minder til live i en gåsehudsfremkaldende koncertoplevelse. Forvent en musikalsk bevægende rejse gennem mere end 80 års storslået og magisk filmmusik.

Bandet startede som en sjov idé mellem to studerende på musikvidenskab i Aarhus for fem år siden, og i dag er de et professionelt orkester bestående af både messing- og træblæsere, samt strygere og rytmegruppe.

Du er med andre ord garanteret en autentisk oplevelse af allerhøjeste klasse.

De tre forsangere formår på eventyrlig vis sammen med bandet at føre dig ind i tegnefilmsmusikkens storslåede univers.

Alt dette tilsammen gør koncerten til en uforglemmelig oplevelse for alle aldersgrupper.

Det bliver et fabelagtigt show fyldt med høj musikalitet og rørende sekvenser, der med stor sandsynlighed får frembragt både gåsehud og smil.

Så tag familien og vennerne under armen, slå jer ned i sæderne og lad jer blive ført gennem hele paletten af de største tegnefilmssange og start jeres juletradition med Luftens Heltes Juleshow.

Billetterne koster fra 200-280 kroner og kan købes lige her. 

Hvad: Luftens Heltes Juleshow
Hvor: Musikhuset Aarhus
Hvornår: 15. december 2022

Del artikel

Andre læser også