ANNONCE
La Cabra er klar med fastelavnsboller
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cremet hindbærdrøm: La Cabra er klar med fastelavnsboller

Af Freja Dumont

Spørger du os, hvor mange fastelavnsboller, man kan spise på en dag, bliver svaret MANGE.

Og nu kan du tilføje endnu et bageri i Aarhus til din fastelavnsbolle-crawl-liste.

Hippe La Cabra har nemlig netop lanceret deres bud på en lækkerbisken af en gammeldags fastelavnsbolle.

Her er først og fremmest point til La Cabra for at tænke ud af boksen med en fastelavnsbolle, der ikke ligner alle de andre.

Cremet hindbærdrøm: La Cabra er klar med fastelavnsboller

En perfekt rund fastelavnsbolle med pink sukkerstøv på toppen – hvilket også gør den til et helt genialt look til din Instagram-profil.

På smagen rammer de også noget unikt med kombinationen af den tykke vaniljecreme og syrlige hindbærkompot, som vi er svært begejstrede for.

Alt sammen perfekt pakket ind i en “bolle”, som giver os assosiationer til en anden kageklassiker: nemlig berlineren. Haps!

Som om det ikke var godt nok, kan vi glæde os til, at La Cabra overrasker med endnu flere farver og varianter af de lækre fastelavnsboller i løbet af de kommende uger. Hold selv øje på deres Instagram – det gør vi!

Vi kan afsløre, at der er rift om de lyserøde boller. Da vi var på besøg i eftermiddags, var der nemlig allerede røget omkring 100 styks over disken.

Så det er bare med at komme afsted i god tid, så du kan sikre dig stedets fastelavnsboller til kaffen.

Hvor: La Cabra, Borggade 4F.

Del artikel