Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt tiltag: Lån en el-ladcykel helt gratis i Aarhus

Af Freja Dumont
De nuværende cykler hos Silvan i Aarhus erstattes med fire spritnye moderne modeller fra Freetrailer. Foto: PR.
De nuværende cykler hos Silvan i Aarhus erstattes med fire spritnye moderne modeller fra Freetrailer. Foto: PR.

Det er ikke noget nyt, at du i Silvan på Silkeborgvej og i Skejby kan låne en el-ladcykel helt gratis.

Hvad der til gengæld er nyt er, at Freetrailer netop har leveret helt nye, topmoderne el-ladcykler til udlån i byggemarkedet.

Og det er uanset, om du har købt noget eller ej. Helt genialt hvis man vil ud på en lille lørdagsudflugt i forårssolen eller skal flytte en større genstand fra A til B.

“Med de nye cykler fra Freetrailer, kan vi nu tilbyde cykler af højeste kvalitet, hvilket styrker vores service endnu mere, og det er ekstremt positivt,” siger Trine Bredow, der er Project Manager, Commercial Excellence hos Silvan.

Populært koncept

Siden 2016 har Silvan i Aarhus – foruden lånetrailere – tilbudt aarhusianerne gratis lån af el-ladcykler. Løsningen er blevet en stor succes, og derfor har byggemarkedet netop udskiftet cykelflåden med otte spritnye moderne modeller fra Freetrailer.

“I vores byggemarkeder får vi ofte besøg af kunder, der ikke har en bil til rådighed, og det kan selvsagt give ret store udfordringer med hjemtransport af varer.

Fordi vi ønsker at gøre det så let for vores kunder som muligt at handle i vores butikker, tilbyder vi gratis udlån af el-ladcykel, så folk kan få deres varer hjem på en både bæredygtig og sikker måde,” siger Trine Bredow,.

Nem opladning

Freetrailers koncept med gratis el-ladcykler er gennemprøvet og har været på markedet i flere år. Missionen har fra starten været at speede op for deleøkonomien i Danmark ved at gøre det nemt og hurtigt at benytte servicen. Derfor er opladningen af cyklerne gjort let og sikker.

“Det indbyggede Smart Charging System gør, at kunderne kan have fuld tillid til et sikkert system, der er ultranemt at bruge. Opladeren og batteriet er integreret i cyklen, og ladepunkterne er placeret på parkeringspladsen tæt på indgangen til Silvan.

På den måde kan batteriet lades på meget kort tid, så nemmere kan det næsten ikke være,” fortæller Nicolai Frisch Erichsen, der er administrerende direktør i Freetrailer.

De elektriske ladcykler, der kan lånes gratis hos Silvan, måler 218 centimeter i længden og 93 centimeter i bredden. Ladet til opbevaring er 93 centimeter i længden og 71 centimeter i bredden.

Cyklen kan samlet set lastes med 250 kilo, og på fuldt batteri har den en rækkevidde på 60-70 kilometer.

Del artikel

Andre læser også