Madfars hverdagsmad – en klar anbefaling

Thomas Farsinsen, også kendt som Madfar, har begået en kogebog om hverdagsmad. Thomas er madblogger og deler ud af sin viden om mad, der kan spises hver dag, ikke kulinariske gæstemåltider. Han er ikke bange for “mormor-mad” og slår et slag for den gode hjemmelavede kost lavet fra bunden med respekt for råvarerne og fortæller ærligt, at det kræver passion og særligt prioritering.

Kapitlerne er delt op i råvarer. Der er et fuglekapitel, et grissebassekapitel og et grill-kapitel. Der er også afsnit med oksekød, grøntsager, fisk og brød. Og selvfølgelig et dessertkapitel. Det er en fin opdeling, hvis man lige ved hvilket stykke kød, der skal tilberedes, men der er ikke noget stikordsregister. Det manglende register betyder, at bogen skal bladres igennem for at finde noget, en selleri eller julesalat – eller hvad der ellers kan være i overskud i køleskabet – kan bruges til. Men det er kun, hvis vi skal være virkeligt pernitne, at det betyder det noget. Kapitelindelingen er overordnet god og overskuelig.

Lumre vittigheder – hø,hø, men skønt

Madfar – inspiration til hverdagskøkkenet er skrevet, så man mærker forfatteren bag. Sproget er lunt og tilgængeligt, personlige vendinger er repræsenteret og et par enkelte små-lumre kommentarer (høhø) sniger sig også ind. Det er skønt med den sproglige tendens inden for kogebøger, der er for tiden, hvor man netop kan fornemme mennesket bag. Især når det er noget som hverdagsmad, som de fleste kan savne inspiration til af og til.

Ingen regler

En kogebog om hverdagsmad er bestemt set før i mange afskygninger, men det er ikke alle, der er lige brugbare. Det er Madfars bog. Det er dejlige solide opskrifter, nogen er egen opfindelse, andre er fortolkninger af klassiske retter. For eksempel er der forfatterens mors “sønderjyske surrib” og en helt klassisk hakkebøf, hvor det er tilbehøret, der er inspirationen, i dette tilfælde æbler, løg, blommer og bacon. Dejligt med det old school touch, som ikke bliver for meget. En anden ting, vi er vilde med i bogen er manglen på regler. Madfar er ikke bundet af hvad man “kan” og “ikke kan”. Eksempelvis har han en sommer-simreret med. Simreretter er ellers traditionelt hyldet som efterårsmad, men ikke her. Dejligt.

Rod eller redaktionel strategi?

Retterne fejler ikke noget, men til gengæld er Madfar og hans redaktør ikke konsekvente, når de laver ingrediensliste. Nogle gange er ingredienslisten én lang smøre ud i et, hvilket koster på overskuelighedskontoen. Andre gange er listen opdelt i de forskellige elementer, den givne ret indeholder. En enkelt gang er der slet ikke en ingrediensliste – ved Konrads lakridscookies er listen et billede uden nogen form for mængdeangivelse. Selv om man kan se, at der skal bruges en vanillestang og to æg, så skal man altså være temmeligt effen i et køkken, hvis man kan regne ud, hvor mange gram den lille bunke med sukker eller klumperne af smør består af.  Desuden er det heller ikke hver gang, alle ingredienserne fremgår af listen, for eksempel er der en opskrift på burger, hvor der skal bruges hvidløgsmayonaise Her er det først inde i fremgangsmåden, der bliver oplyst hvor meget færdig mayo og hvor meget hvidløg, der skal blandes for at få Madfars version. Et andet eksempel er, at man selv skal gætte sig til, hvor mange fladbrød, der skal bruges til den arabiske favorit-shawarma. Det er måske ikke så svært, men opskriften har – ligesom en del andre – ingen angivelse af, hvor mange personer, der laves til. Det kan godt være, at man kan regne det ud ved at nærlæse opskriften, men det er irriterende, for en af kogebøgers fornemste opgaver er vel at gøre det lettere for læseren at lave mad?

Masser af brugbare tips

I brødafsnittet kommer alle opskrifterne først og til allersidst i afsnittet dukker så surdejsbeskrivelsen op. Meningen med den opdeling står ikke klart, for der skal bruges surdej i de fleste af opskrifterne.

Der er masser af tips i bogen, men ikke altid en forklaring på dem. Hvorfor skal man duppe kød tørt og lade det hvile ved stuetemperatur inden stegning? Jaja, det er på grund af mørhed og stegeskorpe, men det beskrives ikke i forbindelse med tipsene, hvilket ellers ville være god stil.  

Ovenstående kritikpunkter ville – hvis de stod alene – være i småtingsafdelingen, men fordi der er en del “småting”, bliver det samlede billede en rodet omgang. Af gode grunde kender vi ikke den redaktionelle strategi bag bogen, men den virker fortravlet, som om bogen skulle være færdig i en fart og der ikke blev taget den fornødne tid til lige at se den igennem en ekstra gang. Det er synd for bogen og for Madfar, som kommer med god og meget brugbar inspiration.

Madfar i privaten

Billederne i Hverdagsmad er til gengæld en fornøjelse. Madbillederne er fotograferet, som madbilleder nu engang bliver fotograferet for tiden, men det er bestemt ikke dårligt. De fremstår smukke og ærlige og viser præcis, hvad de skal vise – nemlig maden og ikke en masse stylet lir. Men i tilgift til madbillederne er der også masser af billeder, der viser Thomas Farsinsen i sit køkken omgivet af sin familie. Det er ærligt at vise læserne sig selv på slap line hjemme i privaten og ikke i et fancy restaurantkøkken. Respekt for det.

Samlet vurdering

Den samlede vurdering af Madfar – Inspiration til hverdagskøkkenet er helt klart en anbefaling. Det er en kogebog med masser på hjerte, gode retter og fin inspiration. Der er ikke noget storby-snobberi, den jyske down-to-earth-mentalitet slår fint igennem. En rigtig skøn bog, som dog nok ikke henvender sig til de aller-grønneste i et køkken. Ikke at det er avanceret, men en lillebitte smule rutine er at foretrække her.

Thomas Farsinsen: Madfar – Inspiration til hverdagskøkkenet

TURBINE 2015, vejl. pris 249,95.

Bogen kan købes her