Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Malling Kro: Eksklusiv akustisk intimkoncert med Nice Little Penguins

Af Line Ingwar Karlsen

Siden Nice Little Penguins hittede stort i 1993 med ”Rain Keeps On Falling”, som blandt andet var Ugens Uundgåelige på P3 og blev vist adskillige gange på MTV, har kvartetten udgivet i alt otte albums. Deriblandt platinsællerten ”Flying” hvorfra titelnummeret for længst har opnået evergreenstatus – både herhjemme og i udlandet.

 

Bortset fra en pause fra 1997-2002 har Nice Little Penguins gennem alle årene flittigt gæstet landets spillesteder, forsamlingshuse og festivals. Nu som dengang i den originale udgave med bassist Bo Feierskov i den vokale front, brødrene Michael og Carsten Kolster på henholdsvis guitar/vokal og trommer/kor.

 

De tre har spillet sammen siden 1984, og hvad kunne være mere passende end at fejre 30-års jubilæet med en god middag sammen med gæsterne på Malling Kro? Efter middagen spiller Nice Little Penguins for første gang deres sange i et intimt, akustisk set-up med fokus på de vokalharmonier, bandet er blevet så kendt for. Og hvem ved – måske er det begyndelsen på en ny akustisk æra for trioen.

 

Ud over adskillige ørehængere og radiobaskere fra bagkataloget er der også et par nye kompositioner fra det netop udgivne album SONGS (that didn’t make it) med på sætlisten. Som titlen antyder, er der tale om sange, som af den ene eller anden grund ikke kom med på tidligere udgivelser med Nice Little Penguins.

 

Det er således nogle erfarne herrer, som er klar til at indtage scenen og sætte en tyk streg under, at Nice Little Penguins ikke hører til i kategorien af navne, der kommer og går. Publikum kan glæde sig til at høre et tændt og spillelystent orkester, der på trods af, at de denne gang har trukket stikket ud, sætter alt ind på at tage stikket hjem.

 

 

Intimkoncert og en god middag på Malling Kro:

Champagne & Appetizer

4 retters gourmetmenu & 4 udsøgte vine

Kaffe med søde sager under intimkoncerten

995,- alt inklusiv (kun 40 pladser !!)

 

 

Bindende bestilling og forudbetaling sker ved henvendelse på 86931025 eller info@mallingkro.dk

 

 

Del artikel

Andre læser også