Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mand anholdt: 41-årig død efter overfald på AUH

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Læs seneste nyt i sagen lige her

En 41-årig mand er død i kølvandet på et overfald, som skete tirsdag aften på AUH.

Det oplyser Østjyllands Politi på X.

Politiet modtog tirsdag aften kl. 19.46 et opkald fra Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor den 41-årige mand, der var anbragt på stedet, var blevet overfaldet.

Kort efter midnat kunne vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard så meddele, at manden er afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

Efterforskes som drab

Politiet oplyser – ligeledes på X – at sagen efterforskes som drab.

Den formodede gerningsmand er anholdt.

Vagtchef Mikkel Møldrup oplyser ifølge TV 2 til Ritzau, at den anholdte er en mand på 46 år. Han er også anbragt på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Østjyllands Politi vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om sagen.

Politiet forventer at komme med flere informationer i løbet af onsdag.

Foto: Presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også