Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Morfars Take Away lukker i dag: Konflikt med udlejer lukker en bragende succes

Af Line Ingwar Karlsen
cof
cof

Beklager. Jeg er så ked af det, men min udlejer vil noget andet, og det gør, jeg lukker Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv i dag, fortæller Daniel Busch. Men, der er håb forude for alle os, som elsker det koncept med hjemmelavet dansk retromad. Daniel Busch, som var ham, der i sin tid startede Den Lille Kro i Aarhus, som dog senere er blevet solgt, har allerede fundet nye lokaler. Busch er iværksætter, og lader sig ikke gå ned af, at der er bump på vejen, selvom det her bump ikke passer ham.

 

Har fundet lokaler i Aarhus Nord og senere på Frederiksbjerg

Den gode nyhed er, at inden for ganske kort tid, så åbner Morfars Take Away i Aarhus Nord – i den mere bynære del. Adressen vil Daniel Busch ikke ud med endnu, men han lover mig, at vi får den en af dagene. Hvornår Morfars Take Away åbner igen, vides ikke, men Daniel Busch fortæller, at det nok bliver inden for 14 dage til tre uger.

 

En kæmpesucces – lang kø hver dag

Hvad der er gået galt med udlejeren, vil Daniel Busch ikke ud med, men kun at han flytter øjeblikkeligt. Køen til Morfars har været stor, og der er vist ingen, som er i tvivl om at konceptet med hjemmelavet hakkebøf med bløde løg, wienerschnitzel, boller i karry, bøfsandwich, stegt flæsk med persillesovs, brændende kærlighed, morfars mørbradgryde, skipperlabskovs, gammeldags oksesteg stegt som vildt, oksebryst i peberrodssovs, frikadeller med kartofler og brun sovs, kalvefrikassé, flæskesteg med rødkål og surt, gammeldags grydestegt kylling, indbagt mørbrad, torsk med sennepssovs, pariserbøf, benløse fugle, tarteletter, karbonader, æblekage med flødeskum og så videre, er et hit. De fleste opskrifter er fra tiden med Den Lille Kro.

Morfars Take Away

Frederiksbjerg Torv 1
8000 Aarhus
Telefon: +45 40 80 30 81