Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mulig serieblotter slår til igen: Onanerede foran kvinde i skoven 

Af Freja Dumont

En 21-årig kvinde anmeldte tirsdag, at hun omkring kl. 14.12 havde været ude for en ubehagelig oplevelse i Mollerup Skov ved Risskov.

Ifølge kvindens forklaring var hun ude at gå en tur, da hun blev antastet af en fremmed mand på stien.

Han blottede sit lem foran hende og begyndte at onanere, og da hun begyndte at gå fra stedet, gik han efter hende og tog hende på bagdelen, inden han løb derfra.

Kvinden skyndte sig herefter hjem og kontaktede politiet.

Østjyllands Politi har tidligere fået to anmeldelser om lignende episoder i Mollerup Skov.

To kvinder på 28 og 41 år har anmeldt, at de den 5. april mødte en mand, der blottede sig for dem samme sted. 

Østjyllands Politi efterforsker sagerne og vil den kommende tid patruljere ekstra i området.

Den 21-årige har givet følgende signalement af manden:

• Dansk af udseende
• Ca. 18 år
• Ca. 180 cm høj
• Kort ”leverpostejfarvet” hår
• Iført sort joggingtøj

Har du oplysninger i sagen, så kontakt Østjyllands Politi på tlf. 114.

Del artikel

Andre læser også