Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe hits: Nick Carter kommer til Danmark med alle Backstreet Boys-sangene

Af Michael Qureshi

Det er desværre ikke i Aarhus.

Men en Getaway til Hovedstaden er heller ikke det værste, man kan forestille sig.

For hvis man var fan af Backstreet Boys i 90’erne, så er det store nyheder.

Selveste hjerteknuseren Nick Carter kommer nemlig helt eksklusivt Live i Forum den 27. juni 2024.

Og det er med ALLE de største sing-a-long Backstreet Boys hits.

Gør dig klar til en uforglemmelig aften med ingen ringere end Nick Carter.

Fortryllet publikum i hele verden

Som den yngste i det ikoniske boyband Backstreet Boys har Nick Carter fortryllet publikum verden over i over to årtier.

Nu kommer Nick Carter med sit band til Forum til en eksklusiv og intim koncertoplevelse den 27. juni 2024.

Dette er ikke bare en hvilken som helst koncert – det er startskuddet til Nick’s længe ventede Europa Tour, “Who Am I Tour”.

Med kun 2000 billetter tilgængelige i et blackboxed Forum er dette din chance for at opleve Nick Carter helt tæt på.

Helt unikt at lande ham

Det er holdet bag Vi Elsker 90’erne, som har formået at hente Backstreet Boys-ikonet til Danmark, og her jubler man over det store scoop.

“Det er fuldstændig unikt, at Nick Carter kommer til landet.

Det er også unikt, at Vi Elsker har landet ham, for det er en, som de helt store koncertarrangører slås om.

Vi har lykkedes at få ham med på Vi Elsker Touren i Sverige, men i og med at Nick Carter ikke var mulig at få til de danske datoer, så er det her helt fantastisk for os,” fortæller Riffi Haddaoui, partner på Vi Elsker, til MigogAarhus.

Vildeste opvarmning

Han fortsætter;

“Det er hans første stop på en kæmpe Europa-tour, så vi er stolte og glade – og vi glæder os vanvittigt meget til at præsentere Nick Carter i Forum.

Vi har faktisk her i weekenden lynhurtigt landet det vildeste warm-up med Outlandish og C-21.

Så der bliver masser af hits at synge med på,” forklarer Riffi Haddaoui.

Fra hans hitlister med Backstreet Boys til hans succesfulde solokarriere har Nick Carter bevist sig som en kraftfuld entertainer.

Gå ikke glip af denne uforglemmelige aften med musik, minder og ren underholdning.

Billetterne kommer i salg fredag d. 22/3 kl. 12.00 her på Ticketmaster.

Lige nu kan du deltage i en konkurrence på MigogAarhus’ Facebook-side om 2 billetter til koncerten.

Del artikel

Andre læser også