Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis under sommersolen: Nu kan flere restauranter få udeservering

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Plan B - Vin og Tapasbar
Foto: Plan B - Vin og Tapasbar

Der skal være mere plads til udendørs hygge med god mad og drikke i midtbyen.

Sådan lyder det fra Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Nærmere bestemt skal flere restauranter, cafeer og barer have mulighed for at tilbyde udeservering, og derfor fjerner kommunen nu begrænsningen på maks. 20 parkletter i byen og to pr. gade, som er blevet kritiseret af restauratører.

Der vil altså fremover ikke være en øvre grænse for antallet af parkletter i Aarhus. I stedet bliver tilladelser givet på baggrund af en konkrete vurderinger.

“Der sker noget særligt i de gader, hvor der er udeservering i stedet for parkeringspladser. Her mødes folk på kryds og tværs og hygger sig med god mad og drikke.

Vi har måtte erkende, at vores regler på området har været for begrænsende, og vi har lyttet til restauratørernes ønske om en ny, mere lempelig praksis.

Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning, der giver flere mulighed for at tilbyde udeservering og dermed tage del i at skabe stemning og godt humør i byen,” lyder det fra rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K).

Skal tage hensyn til naboer

Restauratører skal fortsat ansøge om at få lov til at stille parkletter op til udeservering, og Aarhus Kommune vil så vurdere, om der skal gives tilladelse fra sag til sag.

Det er parametre som sikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed, der tages i betragtning i forbindelse med kommunens vurdering.

Og på trods af at reglerne nu bliver lempet, vil der formentlig stadig være aarhusianske spisesteder, der får afslag.

“Selvom vi nu fjerner begrænsningen, kan man ikke bare tegne en skitse til en parklet på bagsiden af en serviet og sende den til os med en forventning om at få en tilladelse med det samme.

Der skal naturligvis stadig tages hensyn til naboerne, som ikke skal have spoleret nattesøvnen, og derfor skal ansøgningen selvfølgelig leve op til en række krav,” forklarer Steen Stavnsbo. 

Aarhus Kommune fører tilsyn med parkletter og udeservering over sommeren for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Hvis reglerne overtrædes, kan tilladelsen blive trukket tilbage. Du kan læse om reglerne for parkletter og ansøge her

Fakta om parkletter i Aarhus:

  • En parklet er typisk borde, bænke og stole i én konstruktion indrettet til udeservering
  • Parkletter placeres som regel i afmærkede p-båse, men de kan også placeres på kørebanen på svagt befærdede veje
  • Aarhus fik sin første parklet i 2017 på Jægergårdsgade
  • I 2019 blev loftet for antallet af parkletter i byen hævet fra 10 til 20. Samtidig blev der indført en begrænsning på maksimalt to parkletter pr. gade, men nu bliver begge begrænsninger altså fjernet
  • En tilladelse til at have parklet gælder i perioden 1. april til 30. september
  • Udeserveringen skal som udgangspunkt lukke senest til midnat på hverdage og søndage
  • Lørdage og søndage må udeserveringen vare til kl. 2 om natten

Del artikel

Andre læser også