Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tættere på sol og varme: Ny rute fra Aarhus Airport til Gran Canaria

Skaermbillede-2021-07-20-kl.-13.57.52
Foto: Aarhus Airport

Solferiekataloget i Aarhus Airport vokser, og til vinter kan den østjyske lufthavn sætte Gran Canaria på afgangstavlen.

Det sker, når Spies Rejser lægger ud med en julerejse til De Kanariske Øer, skriver Aarhus Airport i en pressemeddelelse.

Ruten er den første i et helt nyt samarbejde mellem Spies Rejser og Aarhus Airport.

Således bliver den 22. december den første gang i syv år, at det legendariske rejsebureau sender feriegæster af sted fra Aarhus.

Vil være førende charterlufthavn

Det nye samarbejde ligger rigtigt godt i tråd med lufthavnens vækststrategi, hvor ambitionen om at blive Jyllands største charterlufthavn står højt på agendaen.

”Vi oplever en stigende interesse for ferierejser ud af Aarhus Airport, og vi har store ambitioner om at geare op for charterturismen med det helt rigtige mix af sol- og vinterdestinationer.

Det er godt set af Spies at lægge ud med De Kanariske Øer. Gran Canaria er i Top-10 på østjydernes hitliste over rejsemål, og jeg er sikker på, at ruten vil blive varmt modtaget,” siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Spies Rejser sørger for lækre hoteller

Spanien har i årevis ligget øverst på listen over danskernes foretrukne ferielande, og Gran Canaria er et særdeles yndet vinterrejsemål.

Med Spies Rejser åbnes der en ny verden for østjyske rejsende, som søger lækre familie-resorts, ferieluksus i strandkanten eller hoteller, der er specialiseret i at skræddersy ferieophold for voksne.

Således tilbyder rejsebureauet rejser til blandt andet eksklusive Ocean Beach Club i Playa del Cura, familiehotellet Sunwing Arguineguín Seafront i Arguineguín og Sunprime Atlantic View i Playa del Inglés med afrejse fra Aarhus Airport.

Rejserne til Gran Canaria går i luften den 22. december og frem til den 13. april 2022. Der er afgang fra Aarhus Airport kl. 7.10 og med en times tidsforskel, lander man på Gran Canaria allerede inden frokost kl. 11.40. Flyvetiden er 5 timer og 30 minutter.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.