Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Autentiske retter: Ny thai-restaurant åbner på Aarhus Ø

Af Ane Johanne Damgaard

Pad Thai, panang karry og kylling cashew… Har man egentlig brug for mere?

Vi må simpelthen erkende, at thailandsk mad er en vaskeægte crowd pleaser. Den perfekte sur-sød-salt balance tilfredsstiller langt de fleste smagsløg, og er lidt for nem at blive afhængig af.

Derfor er der nok mange aarhusianere, der vil juble over, at endnu en spiller nu har meldt sig på banen.

Bird Bird Thai Food, der er en autentisk thailandsk restaurant, åbner nemlig en bod på Aarhus Ø i Markedshallen i Nicolinehus i morgen torsdag den 14. marts kl. 11.30.

Ædel madkultur

Hos Bird Bird serverer de thai-mad af høj kvalitet, mens de også bevarer den ædle madkultur. Hovedingredienserne er blandt andet fiskesauce, østerssauce, soyasauce, kokosmælk og karrypasta, som bliver tilberedt med råvarer som galanga, citrongræs, chili og Ga-pao blade.

Fælles for de ingredienser er, at der kommer smæk på smagen, så snart de bliver føjet til en ret og begynder at syde på panden.

Bird, der står bag den nye thai-restaurant, har serveret thai-mad i Danmark siden 2011. Hun er hele tiden på jagt efter at forfine sin madkunst.

Det gør hun blandt andet ved hvert efterår at rejse til Thailand, hvor hun besøger familien og går tur på madmarkeder på jagt efter ny inspiration til sine retter. Bird har desuden deltaget i madkurser med en af Thailands mest berømte master-chefs.

Berømte thai-retter

Når Bird Bird fra i morgen åbner i Markedshallen, vil de servere nogle af de mest berømte thai-retter, men med deres eget take på retterne.

De anvender deres egne opskrifter på blandt andet pad thai sauce, pad met mamuang sauce og A-nek sauce.

En af deres signaturretter er nudelretten Pad thai. Og hvis du selv har været i Thailand, så ved du godt, at når først, du har smagt den autentiske udgave, så er den svær at glemme igen. Så måske du her kan få stillet en af dine hetlt store cravings?

Autentiske retter: Ny thai-restaurant åbner på Aarhus Ø

Denne ret iscenesætter i den grad det thailandske køkken ved at ballancere mellem både sur – sød og salt.

Hvis du holder af chili, bør du prøve deres ’Pad ga pao’, som er en anden af deres meget populære retter. Den er stærk, selv efter thailandske standarder – og det siger en del.

Pad ga pao betyder nemlig “stærk ret”, og der bruges kun kød, ga pao blade, hvidløg og selvfølgelig i retten, der serveres med jasmin ris og spejlæg.

Når Bird Bird Thai Food åbner i morgen, vil du udover al den lækre thai-mad også kunne nyde en god omgang live jazz med De 4 Maver fra kl. 18-20. Så her er der en ekstra god grund til at lægge vejen forbi det nye thai-sted.

Del artikel

Andre læser også