Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Påskefrokost i Aarhus: Her er 5 steder med lækre påskemenuer

skovmoellen1-1024x388
Foto: Skovmøllen

Påsken er lige om hjørnet, og tiden er kommet til at arrangere årets påskefrokost.

Uanset om du foretrækker at nyde den ude i byen eller tage den med hjem, så er der mange gode muligheder i Aarhus.

Vi guider her til 5 gode menuer, der byder på alt, hvad påske-hjertet begærer.

Og måske også en lille “kylling” på siden.

God påske og bon appétit!

Påskefrokost i Aarhus: Her er 5 steder med lækre påskemenuer
Foto: DiningSix

DiningSix

Påsken byder gerne på en lille miniferie, der giver tid til at samles med venner og familie.

Hos DiningSix laver de hvert år en skøn påskefrokostmenu ud af huset, der gør påsken lidt nemmere for dig.

Påskefrokost-menuen fra DiningSix er den perfekte tilføjelse til dit påskebord – så det er bare med at bestille nu, så du kan få påskemagien direkte hjem i din stue.

Denne menu er kold ved modtagelsen.

Det kolde:

  • Marinerede sild m. allehånde og nelliker pyntet m. syrlige syltede rødløg & ærteskud 
  • Kogte æg m. store grønlandske rejer & cremet dildcreme tilsmagt citron & grov sennep
  • Stegte rødspættefileter m. hjemmelavet remoulade & frisk citron 
  • Friskbagt chia rugbrød fra Lagkagehuset
  • Dansk smør i portion 

Det varme: 

  • Langtidsstegt okseroast saftig & mør m. hvidløgs/persille pesto 
  • Cremet flødekartofler bagt m. timian & knust sort peber  
  • Bagt rødbede let karamelliseret m. solbær & frisk citrontimian
  • Rustik grønkålssalat m. cremet feta & søde soltørret tranebær

Bestil påskemenuen fra DiningSix her

Pris: Fra 230 kroner pr. kuvert (minimum 6 kuverter)

Påskefrokost i Aarhus: Her er 5 steder med lækre påskemenuer
Foto: Skovmøllen

Skovmøllen

Højtiderne er altid noget helt særligt på Skovmøllen i Moesgaard Skov, og i Skovmøllens Pejsestue bliver din påskefrokost en helt særlig begivenhed.

I den smukke pejsestue vil du og dine gæster blive forkælet med et overdådigt tag-selv-bord og drikkevarer ad libitum.

Her sidder i bl.a. ved både runde og aflange borde. Hvis I ønsker at bestille til mere end 10 personer bedes I sendes en mail.

Program

11.45 / 12.00 / senest kl. 13.00: Ankomst til Pejsestuen
12.00 – 15.00: Påskefrokost serveres som buffet
15.00: Tak for i dag og god påske

Serveres som buffetbord i Pejsestuen

  • Gammeldags modnede sild
  • Rimmet laks
  • Smørstegt fladfisk
  • Lun leverpostej
  • Skovmøllens hønsesalat
  • Dagens grønne ret
  • Dansk kylling
  • Smør
  • 2 slags hjemmebagt brød fra vores eget bageri: møllens køkken
  • Skovmøllens påskekage

Billetter kan købes til dagene 2. – 6 april 2026

Bestil bord lige her

Hvor: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg
Pris: 345 kroner pr. voksen gæst

Påskefrokost i Aarhus: Her er 5 steder med lækre påskemenuer

Restaurant Havnær

Restaurant Havnær på Aarhus Ø inviterer indenfor til ‘Påske i vandkanten’ til frokost med både velkendte og nye påskeretter, mens du nyder den smukke udsigt udover Aarhusbugten og Riis Skov.

For kun 250 kr. pr. person får I hele 10 spændende små serveringer, som er både kolde, lune og varme – og det hele serveres i et afslappende tempo ved jeres bord i et godt mix af portionsretter og deleretter.

Frokost-menuen består af:

  • Torskemousse rørt med hjemmesyrnet fløde og masser af urter 
  • Ceviche på kuller med miso, marineret kål og lidt spice  
  • Hjemmestegt sild med jordskokker og capers 
  • Tempereret kystfisk med forårsgrønt 
  • Krokette på torsk med pure på rødder 
  • Hjemmelavede fiskefrikadeller med tilbehør 
  • Dampet fladfisk med fiskesauce og kiks
  • Sprød svamperavioli toppet med tørret skinke 
  • Kyllingesalat på kyllingelår med sprødt og sylt 
  • Lam med hvidløg og kartoffelcreme 

Der plejer være rift om pladserne, så det anbefales at være tidligt ude. Påskefrokostmenuen serveres følgende dage til frokost fra den 2. april til og med 6. april.

Havnær byder også på aftenmenuer med 3 retter samt 4 snacks for 300 kr. per person fra den 31. marts til og med 4. april.

Aftenmenuen består af:

Forret: 
Fiskeravioli, cremet sauce og grillet grønt, surdejsbrød og syrnet fløde 

Hovedret:
Dansk gris, forårsgrønt og trøffel, kartoffel og urter 

Dessert:
Rabarber med karamel og vanilje 

Bestil bord lige her

Hvor: Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C
Pris: 250 kr. pr. person for påskefrokost-menu og 300 kr. pr. person for aftenmenuen.

Påskefrokost i Aarhus: Her er 5 steder med lækre påskemenuer
Orangeriet på Thors Mølle.

Thors Mølle

Skal den stå på påskefrokost i Marselisborg Skov, hvor foråret pibler frem?

Fra Skærtorsdag d. 2. april til og med Påskedag d. 5. april er der særlig forårsstemning på Thors Mølle. Vi giver det klassiske frokostkort et twist med en sprød pop-up påskemenu, der blander sæsonens råvarer og påsketraditioner med køkkenets egen karakteristiske stil.

Træk et par timer ud af kalenderen, kom i skoven, og forkæl jer selv med en afslappet og uhøjtidelig ‘skovtur’.

Har I god tid til hygge og nærvær, kan I nyde 4 dejlige retter, et godt glas vin og bare læne jer tilbage. Er sulten mindre, vælger I 2 eller 3 retter i stedet.

Påskemenuen består af:

Forret
Koldrøget laks, vagtelæg, små salater, syrnet fløde, malt

Mellemret
Taskekrabbe, creme fraiche, purløg, små vandbakkelser

Hovedret
Unghanebryst, asparges, syltede stikkelsbær, kartoffelkompot, skysauce

Dessert
Rabarber, knas, vaniljeis, citron

Hvor: Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C
Pris: 250 kr. pr. person for påskefrokost-menu og 300 kr. pr. person for aftenmenuen.

Påskefrokost i Aarhus: Her er 5 steder med lækre påskemenuer

Mefisto

Der er dømt ægte påskehygge hos Mefisto i Latinerkvarteret – her kan du nemlig både nyde en lækker påskefrokost.

Du kan forvente alt det, du drømmer om til en god påskefrokost – sild, håndpillede rejer, sprød rødspætte, frikadeller og en sød afslutning med profiterole.

Alt sammen lavet fra bunden – klar til at nyde i hyggelige omgivelser.

Book bord på Mefisto lige her.

​Det Store Påskebord

4 serveringer

  • Thysild med fransk karry, æbler og peberrod

  • Håndpillede rejer, andalusiske creme og citron
  • Slik-asparges med smilende æg og ramsløg
  • Skagen-laks, røget, serveret med røræg og purløg
  • Dybstegt rødspætte med grov remoulade og dild

  • Vol-au-vent med kylling fra Allégården i frikassé
  • Medaljoner af gris med champignoner og løg
  • Klassiske håndrørte frikadeller med syltede rødbeder og tyttebær
  • Mefistos rullepølse med sky, rødløg og karse

  • Profiterole med rabarber og vaniljecreme

3 serveringer

  • Håndpillede rejer, andalusiske creme og citron
  • Skagen-laks, røget, serveret med røræg og purløg
  • Dybstegt rødspætte med grov remoulade og dild

  • Vol-au-vent med asparges og kylling fra Allégården

  • Profiterole med rabarber og vaniljecreme



Hvor: Volden 20, 8000 Aarhus C
Pris: 4 serveringer: 448 kr., 3 serveringer: 398 kr.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.