Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lukket i flere måneder: Nu genåbner populær Aarhus-restaurant

Af Jonathan Sten Drivsholm

I et lille gult byhus i Mejlgade har der i mange år befundet sig en uformel fransk restaurant, som er kendt for sine prisvenlige måltider.

Men siden 22. december har de hyggelige lokaler – højst usædvanligt – været tomme for gæster.

I starten af året besluttede folkene bag Sct. Oluf nemlig at lukke den populære restaurant midlertidigt.

Men nu lysner det endelig for stedet.

“Så er åbningen lige op over. Vi regner stærkt med at slå dørene op i næste uge, tirsdag. Vi har testet alle retterne igennem, finjusteret og er nu helt klar.

Bookingsystemet er klar inden for et par dage. Vi glæder os rasende meget,” skriver folkene bag på Instagram i dag.

Vil gennemgå hele konceptet

Når restauranten forhåbentligt genåbner tirsdag den 16. maj, holder Sct. Oluf fast i stedets gode gamle dyder.

Men der bliver også plads til lidt optimering anno 2023 – bl.a. i form af en renovering af de hyggelige lokaler.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Sct. Oluf Restaurant (@sctolufrestaurant)

Men bare rolig: Det genkendelige koncept, som mange aarhusianere kender og elsker Sct. Oluf for, vender tilbage i forbindelse med genåbningen i næste uge.

Vi glæder os meget til igen at kunne sætte tænderne i stedets lækre bistroretter.

Del artikel

Andre læser også