Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde – til prisen et hit

Af Jan L. Pedersen

Lave priser er ikke (altid) ensbetydende med dårlig kvalitet. Jeg tror/troede, der var en vis sammenhæng, velvidende at der også er andre faktorer, som spiller ind. Men hos Pizza Hytten i Guldsmedgade mødte vi velsmagende, enkel mad til en utrolig god pris. De fleste råvarer kommer fra Italien, fortalte tjeneren. Konceptet var snorlige, måtte vi sande efter vores besøg. Vores oplevelse var tankevækkende italiensk på mange måder. På nær en forglemmelse, mange gæster og lidt kaos hist og her var det en overraskende positiv oplevelse at spise hos Pizza Hytten. 

 

Enhedspris på 69 kroner

Enhedsprisen trækker mange unge til. Det ses tydeligt på det klientel, som vi så. De fleste var yngre, og et godt bud er, de også var studerende. Her vil man gerne have value for money, uden det bliver dårlig mad. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

 

Vigtigt; man bestiller og betaler ved disken

Vi skulle selv bestille vores mad og drikke ved disken. Men det fik vi først besked om, da vi havde sat os, og efter vi havde ventet lidt tid på betjeningen. Et sted med så mange kunder som hos Pizza Hytten, er det nu meget smart, man bestiller og betaler i et hug. Køen til bestillingen var jo pæn lang, da vi kom, og hvis vi skulle igennem den en gang til for at betale, ville min tålmodighed komme på prøve.  

 

Smagen var for alvor god

Nr. 12. Pizzaer skal have et tal, man kan huske, vil en del nok mene. Pizza nr. 12 hedder Slice me Nice hos Pizza Hytten. Her fik vi en god sprød pizza med tynde skiver af italiensk lufttørret skinke, også kendt som prosciutto crudo (saltet og lagret skinke). I midten af pizzaen lå en fin bunke rucola, som man selv kunne fordele ud på pizzaen. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

Herudover var pizzaen dekoreret med pesto og parmesan, hvilket gav et markant godt spark til oplevelsen. Alt i alt en rigtig fin og velsmagende pizza.

 

Napoli pizza 

Her var en vild sprød og lækker kant. Smagen var lidt for svag, men sådan er italienske pizzaer ofte. Bunden var okay sprød, dog ikke som de to andre. Prosciutto cotto (kogt skinke) var ikke med den store smag. Den lufttørrede er klart at anbefale, da den smagte markant af mere. Ellers var der grillede champignon på den. En simpel pizza, hvilket tæller op. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

 

På høje tid

Min salsiccia-pizza var brandvarm, da den endelig kom på bordet. God stil. Den italienske salami var meget lidt spicy, men smagte godt. Tykke flotte skiver. Ellers var der rødløg og grillede champignons. Bunden pæn tynd og sprød. En fin og ærlig pizza, som var veldisponeret i al sin enkelhed. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

 

Brændefyret ovn er afgørende for smagen 

Hos Pizza Hytten har de fået sig en brændefyret ovn. Det havde de ikke i starten. Men jeg skal love for, den gør noget ved smagen. Jeg var mildest talt ikke begejstret for deres pizzaer i starten, men det var jeg denne her gang. De var rykket op i en helt anden liga. Utroligt, hvad en ovn kan gøre, fristes man til at sige. 

 

Romana salat til 69 kroner

En stor omgang salat, som var flot anrettet. Måske en lidt gammeldags salat tilsat lidt rucola, to oste, mozzarella og parmesan plus nogle gode oliven. Prosciutto cotto (kogt skinke) og kylling. Der var ikke sparet på dressingen, hvilket måske skiller vandene. Men den smagte godt. En enkel, men ok salat. Med lidt ekstra salt og peber smagte den endnu bedre.  

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

 

Chefen er italiener 

Pizzamanden kommer fra Sicilien og er tro mod støvlens måde at lave pizzaer på. Han styrede ovnen, og det havde han styr på. Det var tydeligt, at han var chefen, og hilste pænt og varmt på alle. En hyggelig pizzafar som klart giver stedet noget autentisk touch, velvidende at vi befandt os i Guldsmedgade i Aarhus på en regnfuld og mørk aften. Pizza Hytten er hyggelig at besøge, og man kommer i godt humør af det livsbekræftende personale, som i øvrigt taler italiensk indbyrdes. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

 

Øl, vin og italiensk sodavand

Udvalget af drikkevarer er fint hos Pizza Hytten. Skønt med italienske produkter i et italiensk pizzeria, selvom der er sneget sig lidt Pepsi og Faxe Kondi ind i skabet. Et glas vin kostede 39 kroner og en hel flaske vin 119 kroner. Italiensk flaskeøl kostede 35 kroner stykket, mens organic fruit limonata fra Galvanina kostede 30 kroner stykket. Det er helt igennem gode priser, og det kan ikke gøres billigere. Husets vin er okay acceptabel og let drikkelig. En af den slags som man med lethed kan drikke uden at tænke yderligere over, hvad man drikker. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

 

Måske lidt for travlt? Hvilket jeg håber

Der var travlt den aften, vi var forbi. Fuldt hus plus alle dem, som stod i kø efter deres takeaway. Det gjorde, betjeningen ikke helt havde styr på bestillingerne. Lidt synd, men sådan var det. Lokalerne er ikke gearet til så stor efterspørgsel. 

Pizza Hytten: En vild oplevelse på den gode måde - til prisen et hit

De tre andre ved bordet fik deres mad. Men ikke mig. De havde glemt min pizza, og vi måtte efter cirka 15 minutter gå ned og høre, hvad der blev af den. De undskyldte, og indrømmede straks, de havde glemt den. Fair nok, alle kan lave fejl, men hvad der står på en bon, burde man have styr på. De andre ved bordet var næsten færdige med deres mad, da jeg begyndte.

 

Vurdering

Til prisen var det god mad og god smag. Ingen tvivl om det.

 

  • Det smagte godt, og vores lille selskab var fuldt ud tilfredse. Konceptet har ramt aarhusianerne, hvilket der ikke er noget at sige til. Pizza Hytten rammer et hul i markedet og formår at lave mad på en effektiv måde.

 

  • Pizzaerne blev serveret brandvarme, hvilket klart tæller op. Varm mad skal serveres varm og ikke stå og vente på at blive serveret. 

 

  • Betjeningen var søde og venlige, men havde for travlt og der var ikke styr på bestillingen. 

 

  • Priserne er lave – rigtig lave, og det må være det store antal pizzaer, de laver, som gør, de kan holde priserne nede. Der er god value for money. 

 

Det bliver en af de store anbefalinger, vi må kvittere med her. Pizza Hytten har fundet deres melodi, og den virker ved selvsyn. Til prisen må vi sande, at de ryger i toppen af pizza-ligaen i Aarhus. Dermed ikke sagt, at man ikke kan få bedre pizzaerne i Aarhus, for det kan man, men så er prisen også markant højere. 

 

Pizza Hytten

Guldsmedgade 17
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 19 37 92
Email: info@pizzahytten.dk
Website: 

 

Del artikel

Andre læser også