Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politiet fandt 1200 kilo hash i lastbil med frugt

Politi-pressefoto-1024x568

Der var ikke kun meloner og æbler med i en spansk lastbil, der blev standset af politiet den 26. juli på en vej i Odense. I alt 1200 kilo hash lå der gemt mellem frugterne bag i lastbilen. Betjente fra Særlig Efterforskning Vest, der arbejder med organiseret kriminalitet i Vestdanmark, lå på lur, da lastbilen kom til Fyn med den særprægede last. Her anholdt betjentene to mænd fra Spanien og en rumænsk kvinde. De har siden siddet varetægtsfængslet.

 

I går anholdt Særlig Efterforskning Vest så en 56-årig mand fra Sjælland i en udløber af samme store narkosag. Han fremstilles i dag kl. 9.00 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, sigtet for at have indsmuglet 1600 kilo hash fra Spanien til Danmark tilbage i februar. Halvdelen af den indsmuglede hash beslaglagde politiet senere på en adresse i Arden i Himmerland.

 

Smugleriet er ifølge sigtelsen sket i samarbejde med de to spaniere, der nu både er sigtet for episoden på Fyn og for indsmuglingen af de 1600 kilo hash i februar.

 

Anholdelsen af den 56-årige mand i går skete efter, at Særlig Efterforskning Vest med assistance fra Særlig Efterforskning Øst, i en koordineret aktion ransagede en række huse i Nordjylland, på Fyn og på Midt- og Vestsjælland. I forbindelse med ransagningerne blev der beslaglagt 10 kg skunk, 7,5 kilo hash og 260.000 kroner i kontanter.

 

“Aktionen i går er et led i efterforskningen af en større narkosag, hvor der er smuglet store mængder hash til landet, som skulle sælges på gaden. Vi fortsætter efterforskningen og udelukker ikke yderligere anholdelser i sagen”, siger leder af Særlig Efterforskning Vest, politiinspektør Brian Olsen.

 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret, og Særlig Efterforskning Vest ønsker derfor ikke at oplyse yderligere i sagen.

 

 

Særlig Efterforskning Vest (SEV) er en tværgående enhed, der arbejder med organiseret kriminalitet på tværs af politikredsene i Jylland og på Fyn. SEV er forankret i Østjyllands politikreds.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.