Central gade oversvømmes: Populært marked vender tilbage

Nu sker det. Det populære og traditionsrige ‘Maj-marked’ vender tilbage lørdag den 2. maj fra kl. 10-21.
Centrale og hyggelige Jægergårdsgade bliver denne weekend omdannet til en gågade og markedsplads.
“Første lørdag i maj, hvert år, lukker vi gaden for trafik – ALT rykker ud på gaden og er et sansehav af hygge, smage, dufte, lyde og guf for øjnene.
Små specialbutikker og kunsthåndværkere med gode tilbud, cafeer og restauranter med godt til ganen, loppeboder, musikspots forskellige steder i gaden, skattejagt for børnene og en tombola, hvor du kan vinde gode præmier,” lyder det fra Gadeforeningen Jægergårdsgade, der står bag arrangementet.
Markedet åbner kl. 10, og fra kl. 9 er gaden lukket for trafik, og alle butikker rykker ud til en skøn og anderledes festdag.
Gratis morgenbrød, lindyhop og koncerter
Maj-markedet har tradition for at oversvømme gaden med mennesker, og mon ikke det bliver tilfældet igen i år, hvor markedet igen har virkelig meget at byde på.
Er du én af de morgenfriske, så er der gratis morgenbrød til de første 100 hos lagkagehuset eller kaffe til de første 100 hos Europakaffe.
Senere på dagen vil der være gode tilbud, koncerter, skattejagt, lindy hop, tombola og meget mere.
Her er dagens program:
- 10- Europa kaffe byder på gratis kaffe til de første til de første 100 gæster
- 10- Lagkagehuset byder på gratis rundstykker til de første 100 gæster
- 10-16 Specialbutikkerne rykker ud på gaden med gode tilbud og specialiteter
- 10- Tombola ved Netto, med gode præmie
- 10-15 Skattejagt for børn med lækre præmier sponsoreret af butikker
- og restauranter i gaden. Start ved Æblet og Gåsen i nr. 83
- 11-15 Livemusik ”De4maver” ved Dybbølsgade
- 13-14 ”Aarhus Lindy Hoppers” danser ved Marianne Røgild keramik
- 13-15 “MÆLK” – en ung trio, som spiller covers ved Forlæns og Baglæns
- 15-17 ”DJ Ludvig” ved Forlæns og Baglæns
- 16-20 Livemusik ”Mads og Co.” ved Juhls Spisehus
- -21 Gaden er lukket for gennemkørsel frem til kl. 21.00
Hvad: Maj-markedet
Hvor: Jægergårdsgade
Hvornår: Lørdag d. 2. maj fra kl. 10