Mit mandags-rejegilde på Klassisk Fisk

Jeg har ofte tænkt på, hvorfor der hver mandag står så mange cykler udenfor Klassisk Fisk i Nørregade. Måske har de suppleret den anmelderroste klassiske fiskerestaurant med en brugt-cykelhandel. Men nej, man sælger ikke cykler her, men fisk og skaldyr af den bedste slags i byen. Hver mandag er der rejegilde og bobler på Klassisk Fisk – alt hvad du kan spise og drikke for 150 kroner. Prisen er uhørt billig – og det ved gæsterne godt den er. Dog får vi at vide, et par gange den aften, at prisen sættes op til 200 kroner i løbet af en måneds tid. Men 200 kroner er også vanvittig billigt. Klassisk Fisk er byens eneste franske fiskebistro som ligger godt gemt i Nørregade på kanten af Latinerkvarteret.

En velkomst der er til at forstå

På Klassisk Fisk er det kvinderne der hersker, det ser vi tydeligt. Medejer og restaurantchef Sasha Steenfath er til stede da vi ankommer. Hvis man har mødt hende bare en gang, så husker man hende med sikkerhed. Hun er altid smilende og hendes københavnske accent fornægter sig ikke. Vi får en venlig, hjertelig og varm velkomst. Man føler sig i den grad velkommen. Rejegildet om mandagen foregår i kælderen, mens stueetagen er til de gæster der vælger retter fra a la carte kortet. Logistikken skal fungere, når der kommer så mange mennesker på en gang, og den havde Sasha Steenfath fuldstændig styr på.

Køkkenchefen, Johanne Ægidiussen, hersker i køkkenet. Hun er født og opvokset på Læsø, så hun ved godt, hvordan man tilbereder en jomfruhummer eller en pighvar. Ja, jeg tror ikke, at der er ret meget Johanne Ægidiussen ikke ved om fisk. Hun kan med sikker hånd lave mad, med en stabilitet og enkelhed man sjældent oplever. De par gange, vi har spist på Klassisk fisk, har niveauet været i toppen af fiskeligaen.

Fisken er det modsatte af fedterøv

Konceptet er enkelt. Man får en plads i den hyggelige kælder, som lige så godt kunne have ligget i Paris. Det første vi så, da vi kom ned af trappen, var de mange flasker cava som lå på is. Det var en spansk cava fra Dom Potier i Penedés som ligger i det nordøstlige Spanien. Den var brut. Klart en tør og frisk cava, men elementer af citrus med blomsteragtige toner. Den havde fine og bløde bobler med en ren eftersmag.

Man er ikke nogle fedterøve på Klassisk Fisk – tværtimod er man yderst gavmilde. Det er en god cava, der bliver brugt a libitum til rejegilderne. Den passer godt til rejerne og aiolien – jeg tror ikke, der findes mange, som kan have noget i mod det  match.

Rejegilde er social food

Der kommer ret hurtigt et fad med friske rejer på bordet. Pudsigt nok taler mange om social food – det er trendy for tiden. Jeg kan bare sidde her og glæde mig over, at cava, pil selv rejer, aioli og baguettes har været social food længe før nogen tænkte på det begreb. Masser af rejer på et flot fad mellem to mennesker. Det er sgu da smukt. Fadene som kommer på bordet passer til to personer. Rejerne var friske og havde konsistens. De var nemme af pille, så med lidt øvelse, kan man hurtig få sig en pæn tallerken. Brødet var godt. Det var sprødt – og med god fylde. Se på billederne nedenunder – de taler sit helt eget sprog.

Vi snakkede med nogle studerende den aften på Fisken. Der var en del. De fortalte, at de kom her fast to gange om måneden, da det var den fedeste og billigste måde af være sammen på. ”Man kan ikke lave tilsvarende derhjemme til den her pris”, fortalte de smukke studiner næsten samstemmende.

Helt sin egen

Hvad indretning angår, kunne man lige så vel befinde sig i Frankrig som i Aarhus. Indretningen er sin egen – og tak for det. Dog er der hentet en del inspiration fra Frankrig og ikke mindst den franske afslappede bistrostil. Ordet koncept brugte vi om rejegildet, men der er ikke meget koncept over stole, duge, borde, lysestager, bestik og tallerkner. Man tænker meget på atmosfære, og samtlige ting er her fordi de er unikke, gamle, har en speciel charme, en historie, eller bare passer til på Klassisk Fisk. Man føler sig hjemme på den gode og frankofile måde.

Sidste mandag var der fuldt hus i kælderen. Humøret var godt – det steg langsomt, eftersom gæster fik noget cava, til det man kalder højt humør. Flere at gæsterne blev hængende efter klokken 21. De gik ovenpå og drak kaffe eller delte en flaske vin til. Vi var enige om, at betjeningen var god – rigtig god. Det var dejlige mennesker, som i den grad var til stede. De går og hygger om gæsterne. Skænker cava eller sætter sig ned og snakker lidt med gæsterne. Det vi også sætter pris på, er især, at alle får den samme gode betjening, uanset op du køber rejer og cava til 150 kroner, eller om du køber 4 retter fra kortet. Sådan skal det også være, men det oplever vi desværre ikke på alle restauranter.

Alle større byer har fiskerestauranter – så selvfølgelig har Aarhus også det. Men Klassisk Fisk er noget særligt – et umådeligt dejligt sted. Søren Andreasen som ejer Klassisk 65, er også ejeren af Klassisk Fisk sammen med Sasha Steenfath.

Ikke alle fiskerestauranter har åbent hele året, men det har Klassisk Fisk – heldigvis for det. De har også åbent alle ugens dage – sådan skal det være.

Man må helst ikke tage billeder på Klassisk Fisk. Den regel brød vi – sorry. Dog håber jeg ikke på karantæne – men på tilgivelse. Det ændre ikke på, at vi på Spiseguiden giver Klassisk Fisk vores absolutte bedste anbefaling.