Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Restaurant Tangkroen er åbnet: Nyd en aften på kroen eller en overdådig brunch

250532656_109632201519935_5565975846948439418_n-1024x580
Foto: Tangkroen.

I den ikoniske tidligere direktørvilla ved Tangkrogen, hvor Restaurant Früd havde til huse indtil for nogle måneder siden, er der nu åbnet et helt nyt spisested.

Navnet på den nye restaurant er Tangkroen – og ambitionerne er ikke til at tage fejl af.

Det er Casablanca-familien med ejer Jørgen Danielsen i spidsen, der står bag den nye restaurant.

Casablanca-familien har i forvejen de populære steder Sjette Frederiks Kro i Riis Skov, Café Casablanca i Rosensgade, Restaurant Mejeriet på Vilhelmsborg og bageriet Mor Anna i Latinerkvarteret.

Maden på Tangkroen er overvejende fra det nordiske og franske køkken, tilberedt på en moderne måde og lavet fra bunden med godt håndværk og af råvarer af højeste kvalitet.

Restaurant Tangkroen er åbnet: Nyd en aften på kroen eller en overdådig brunch
Foto: Restaurant Tangkroen.

Nyd en aften på kroen

Restaurant Tangkroen ligger på Tangkrogen i Aarhus C og har den skønneste lokation midt imellem skov, vand og by.

Med Kongelunden og Aarhusbugten som udsigt er omgivelserne smukke, og der er samtidig masser af gratis parkeringsmuligheder i nærheden.

Og du kan godt glæde dig til en unik aften på Tangkroen.

Hver fredag og lørdag bydes der på en lækker 3-retters menu inkl. velkomstdrink og snacks, drikkevarer ad libitum samt kaffe, te og sødt. Det foregår kl. 18.30-21.30 og koster 595 kroner.

Hver torsdag kl. 18.30-21.00 serveres ovenstående dog med en 2-retters menu (i stedet for tre retter) til 495 kroner. Fra 1. januar er der kun åbent den første torsdag i måneden.

Restaurant Tangkroen er åbnet: Nyd en aften på kroen eller en overdådig brunch
Foto: Restaurant Tangkroen.

En overdådig brunch med det hele

Byens brunchelskere kan også se frem til en virkelig gennemført brunchoplevelse, hvor der ikke mangler noget.

Du kan nemlig nyde den populære Kronch-buffet – som du måske allerede kender fra Sjette Frederiks Kro.

Her kan du nyde alt, hvad et brunchhjerte begærer. Æg, ost, pølser, græsk yoghurt med topping, hjemmelavede specialiteter som kyllingesaslat, pesto, laksesalat og meget mere.

Brødet kommer selvfølgelig fra Mor Anna, og der er også små minikager som dessert.

Der er drikkevarer ad libitum med i denne brunch, hvor du kan drikke løs af kaffe, te, appelsinsaft, æblejuice, hjemmepresset appelsinjuice og ingefærshots.

Brunchen fås hver søndag fra kl. 9.00-12.00 og koster 300 kroner for to timer.

Du kan læse mere om Tangkroen her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.