Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rød og hvid julenostalgi: Coca-Cola julelastbilen besøger Viby med gratis Coca-Cola

Af anders@sommersangdigital.dk

Den ikoniske Coca-Cola julelastbil kommer igen til Danmark for at sprede juleglæde. I år er Viby blandt de udvalgte steder, som julelastbilen besøger på sin vej gennem landet. Det sker ved Kvickly på Ringvej Syd 100 den 8. december kl. 11-15. Her inviteres de lokale indbyggere til at nyde iskold Coca-Cola, og desuden kan man få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem.

 

Rensdyr, bjældeklang, brunkager og oplyste julelastbiler fra Coca-Cola, der kører gennem snelandskabet i den legendariske tv-reklame. Dét er for mange danskere indbegrebet af julen. Og ligesom sidste år får danskerne mulighed for at opleve den ikoniske julelastbil i det danske vinterlandskab, når julelastbilen gør holdt 35 steder i Danmark for at sprede glæde og dele forfriskninger ud.

 

Da julelastbilen besøgte Danmark sidste år, blev det et stort tilløbsstykke, som titusindvis af danskere flokkedes om. Derfor var der hos Coca-Cola Danmark heller ingen tvivl om, at julelastbilen i år skulle ud på tur – og at turen i år skal gå forbi Viby.

Rød og hvid julenostalgi: Coca-Cola julelastbilen besøger Viby med gratis Coca-Cola

”Det var The Coca-Cola Company, der tilbage i 1931 skabte julemanden, som vi kender ham i dag, så Coca-Cola er tæt forbundet med julen. For mange danskere er det først rigtig jul, når de i tv eller biografen har set den legendariske julereklame med Coca-Cola julelastbilerne, der bringer glæde til byen. Derfor er vi glade for, at vi denne jul kan sende julelastbilen til Viby med juleglæde, skønne minder og friske forsyninger,” fortæller Peter Hædersdal, Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark.

 

Donér til Mødrehjælpen og få en minijulelastbil med hjem

Når julelastbilen ankommer til Viby, vil der naturligvis blive serveret iskold Coca-Cola til de besøgende. Som noget nyt i år kan man få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem, hvis man til gengæld donerer et frivilligt beløb til Mødrehjælpens velgørende arbejde denne jul.

 

”Vi oplevede sidste år, at mange udtrykte ønske om at købe merchandise ved julelastbilen. Det vil vi gerne imødekomme, men samtidig vil vi gerne gøre noget godt for de familier, som har det ekstra hårdt i julen. Derfor introducerer vi i år en miniatureudgave af julelastbilen, som man kan få med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens julehjælp. På den måde forventer vi at kunne indsamle 250.000 kroner, der ubeskåret går til at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier, så de får mulighed for at holde jul med børnene,” siger Peter Hædersdal.

 

Alle adresser og tidspunkter for de øvrige stop på julelastbilens rute kan findes her: 

 

Hvis man har behov for julehjælp, kan man ansøge hos Mødrehjælpen frem til den 13. december kl. 10.00 via www.moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp.

 

Fakta: Coca-Cola og julen 

Historien om Coca-Cola reklamerne, der har gjort julemanden til en hyggelig rød og hvid skikkelse verden over, går næsten 100 år tilbage. Læs historien her:

  • 1920: Coca-Cola lancerer de første julereklamer i 1920’erne. I reklamerne ses en strengt udseende julemand i stil med tegningerne fra den amerikanske karikaturtegner Thomas Nast.
  • 1930: Kunstneren Fred Mizen tegner en julemand, der drikker en Coca-Cola, omgivet af mennesker ved verdens største sodavandsapparat. Reklamen bliver brugt til trykte annoncer den jul.
  • 1931: Efter flere forsøg på at finde den helt rigtige illustrator, som kan fange den sande essens af julemanden, falder valget på Haddon Sundblom. Sundblom lader sig inspirere af sine svenske rødder og tegner en rødklædt julemand, der er en venlig og hyggeligt buttet mand.
  • 1964: Sundblom færdiggør sin udgave af julemanden. I flere årtier efter benytter Coca-Cola Haddon Sundbloms version af julemanden i sine reklamer. 
  • 1995: De oplyste Coca-Cola lastbilkaravaner bliver introduceret i en ny reklamekampagne kaldet ”Christmas Caravans”. Special effects bliver udviklet af George Lucas’ Industrial Light and Magic Studio, der også har været med til at skabe Star Wars-filmene. På siderne og bag på lastbilerne bruger man Haddon Sundbloms tegninger af julemanden. Reklamefilmen blev optaget i Vancouver i Canada over fire dage og involverede 40 statister og 30.000 lyspærer.
  • 1998: Lastbilkaravanerne bruges i ”Christmas Caravans III”, som bliver sendt i mere end 100 lande. Det er den dag i dag én af de mest anvendte Coca-Cola reklamer nogensinde. 
  • 2011: Den ikoniske julelastbil besøger Danmark til stor begejstring for danskere over hele landet.
  • 2017: Efter en lang pause turnerer Coca-Cola julelastbilen igen i Danmark. 100.000 mennesker gæster lastbilen.
  • 2018: Julelastbilen gentager succesen og besøger igen byer over hele Danmark. Som noget nyt kan besøgende i år få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens julehjælp.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien