Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordisk Spisehus: Inviterer til Winemaker’s Dinner med Ron Sanchez

Af anders@sommersangdigital.dk

Fredag den 6. marts kommer en af verdens mest kompromisløse vinmagere til Aarhus. Ron Sanchez dyrker Chardonnay og Pinot Noir i Oregon, USA, og til Winemaker’s Dinner på Nordisk Spisehus vil han skænke både sjældne og eksklusive vine i gæsternes glas.

 

Det er sommelier og restaurantchef på Nordisk Spisehus, Søren Appel Hansen, som har taget initiativ til Winemaker’s Dinner med vine fra Oregon. Om vinlandet mod vest fortæller han:

 

”Oregon er et af de mest hypede vinområder lige nu. Det er et relativt nyt vinland og består af mange små, unikke butiksvinerier og familieejede vinhuse, som ikke er bange for at eksperimentere, og dét kommer der nogle ret usædvanlige vine ud af. I Oregons kølige klima får vinene en god frugt og en frisk syre, som spiller fortrinligt sammen med de rene, nordiske råvarer vi elsker at bruge herhjemme og særligt i køkkenet på Nordisk Spisehus,” fortæller Søren Appel Hansen.

 

Riesling med 25 år på bagen

Til Winemaker’s Dinner fredag d. 6. marts skal gæsterne på Nordisk Spisehus igennem seks retter, som alle smagsmæssigt er tilpasset vinene fra Ron Sanchez’ vingård i Oregon. En af vinene er en sparkling Riesling med en særlig historie.

Nordisk Spisehus: Inviterer til Winemaker’s Dinner med Ron Sanchez

Under et tykt lag støv i en vinkælder har Ron gjort et virkeligt fund. I magnumflasker lå en 25 år gammel sparkling Riesling, fremstillet efter Champagne-metoden og med den slags smagsprofil som kun årtier af stille kælderlagring kan tilføre en vin. Ron færdigfremstillede vinene, og i dag eksisterer der kun 120 flasker af ”Ancient Rites Sparkling Riesling.” Denne once-in-a-lifetime vinoplevelse er den første vin, vi skænker i glassene til Winemaker’s Dinner,  fortæller Søren Appel Hansen.

 

Dyrebare dråber Pinot Noir

Vinmenuen kommer omkring hele smagsspektret af, hvad Oregon har at byde på – fra det elegante, friske og rene over i de mere tunge “big reds.” Til en servering med grisebryst, pastinak og svampe skal gæsterne nyde en eksklusiv Pinot Noir fra Ron Sanchez’ vingård Domaine Verdant.

Nordisk Spisehus: Inviterer til Winemaker’s Dinner med Ron Sanchez 

Det må være en af mine egne favoritter på vinmenuen. ”La Follesse” fra 2015 har ligget på Østeuropæiske egetræsfade i 18 måneder, og det har givet den amerikanske Pinot Noir en helt fantastisk dybde og kompleksitet, for ikke at tale om saft og frugt i smagen. Der findes kun 45 kasser af ”La Follesse” 2015, så det er dyrebare dråber, vi her skænker i gæsternes glas, fortæller Søren Appel Hansen.

Nordisk Spisehus: Inviterer til Winemaker’s Dinner med Ron Sanchez

Winemaker’s Dinner finder sted på Nordisk Spisehus fredag d. 6. marts kl. 18.30. Billetter sælges på www.nordiskspisehus.dk

Nordisk Spisehus: Inviterer til Winemaker’s Dinner med Ron Sanchez

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien