Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Royal Run: Kronprinsen løber uden om Aarhus næste år

Når kronprins Frederik næste år igen løber forrest i sit motionsløb, Royal Run, løber han uden om Aarhus.

 

Det folkelige motionsløb afvikles 2. pinsedag, den 1. juni 2020, med start i Sønderborg. Senere på dagen går turen til Aalborg og videre til Odense, inden slutstrækningen løbes på 10 kilometer i København og på Frederiksberg.

 

Bornholm er også med i programmet, men uden kongelig deltagelse.

 

100-året for Genforeningen

Aarhus er altså valgt fra, men Sønderjylland kommer til gengæld med i programmet i anledning af 100-året for Genforeningen i 1920; Nordslesvigs overgang fra tysk til dansk herredømme.

Royal Run: Kronprinsen løber uden om Aarhus næste år

“Royal Run er fællesskabets fest. Med distancer helt ned til ‘One Mile’, 1,6 km, og muligheden for både at løbe og gå kan alle vitterligt være med – uanset alder og kondital,” siger Jakob Larsen fra Royal Runs styregruppe i en pressemeddelelse.

 

En folkefest

Royal Run opstod på initiativ fra den sportsglade kronprins i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 2018.

 

Målet var at skabe en folkefest, og flere end 70.000 mennesker var tilmeldt det første løb. Sidste år nåede man flere end 82.000 løbere.

 

Royal Run

Den 1. juni 2020

Sønderborg, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og Bornholm

Tilmelding åbner den 19. november:

www.royalrun.dk