Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu kom den rigtige dato: Havnebadet klar til indvielse

Af Line Ingwar Karlsen

Åbningsdagen byder på opvisninger, vandaktiviteter og masser af maritime oplevelser

Nu skal vandglade aarhusianere ikke vente længe. Lørdag den 30. juni kan man for første gang tage en svømmetur i byens nye havnebad i Aarhus Ø.

 

Havnebadet er tegnet af den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels og er realiseret takket være en donation på 40 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond.

 

Åbningen sker klokken 13.00, og i de efterfølgende timer vil der være aktiviteter i og omkring Havnebadet, der består af et 50 meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et til juniorerne og en diving pool. Derudover bliver der en sauna og plads til dem, der gerne vil nyde stemningen, solen og udsigten.

 

”Indvielsen af Havnebadet er ikke kun godt nyt til havfruer, vandhunde og andre der sætter pris på en havfrisk dukkert, men markerer også et flot skridt på vej mod at fuldende billedet af Aarhus Ø som et nyt attraktivt byområde og imod at knytte byen og bugten tættere sammen igen. Der er kun grund til at glæde sig – og sende endnu en stor tak til Karin Salling og Købmand Herman Sallings Fond, der har betænkt Aarhus med nok en imponerende attraktion til glæde for alle byens borgere og gæster,” siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

Første supermarked bygges

Hele området bliver centreret omkring det nye havnebad, og langs promenaden kommer en række rekreative og kulturelle tilbud, heriblandt strandzone, teater, caféer, hotel, restauranter, butikker og badehuse. På Nikoline Kochs Plads bygges bydelens første supermarkeder.

 

”Vi er utroligt glade for, at vi nu kan åbne havnebadet for aarhusianerne. Det er en stor og fornem gave som Salling Fondene har givet til byen. Området har et ganske særligt potentiale for skabelse af byliv på grund af den centrale placering på Aarhus Ø,” siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

 

Havnebadet vil efter planen være åbent i juni, juli og august

”Aarhus Ø får en enestående oase. Det bliver et nyt mødested, hvor aarhusianerne kan være sammen svømning og vandaktiviteter som samlingspunkt. Jeg vil gerne takke Salling Fondene at det har gjort det muligt at lave et så flot og spændende sted, som vil skabe glæde og bevægelse i mange år fremover, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien