Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Samlet over 20 års fængsel: 14 mænd dømt for vold og frihedsberøvelse

Retten-i-Aarhus_-2-1024x646

14 mænd blev tirsdag idømt fængselsstraffe for i januar i Aarhus at have overfaldet tre mænd og tvunget dem ind i tre forskellige biler.

 

Straffene lød på ubetinget fængsel imellem ni måneder og tre år og ni måneders fængsel. Én af mændene blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, og en anden fik en advarsel om udvisning.

 

Ni af mændene blev dømt efter den såkaldte straffelovens §81a, den såkaldte bandeparagraf, da retten fandt det bevist, at de har relationer til en bandegruppering, og at episoden var egnet til at skabe en konflikt mellem kriminelle grupperinger. De ni blev oveni fængselsstraffen idømt et opholdsforbud, så de i de næste tre år ikke må opholde sig i Aarhus Kommune.

 

Samlet over 20 års fængsel

De 14 mænd blev anholdt den 16. januar efter Østjyllands Politi havde fået oplysninger om, at tre mænd var blevet overfaldet i Gellerup. Flere biler stak af fra stedet, da politiet kom frem, men alle endte med at blive standset efter en længere eftersættelse. Den ene bil med fire mænd blev standset i Tilst, mens de resterende 10 mænd blev standset og anholdt på motorvejen ved Vejle.

 

Ved Retten i Aarhus blev mændene alle dømt for vold og frihedsberøvelse.

 

”Der er tale om et groft og voldsomt overfald, og jeg er tilfreds med, at de tiltalte samlet set blev idømt over 20 års fængsel for dét flere af dem selv kaldte for en hyggetur til Aarhus. Jeg er samtidigt tilfreds med, at flertallet af de tiltalte blev dømt efter bandeparagraffen, som var medvirkende til, at deres straf blev skærpet” siger specialanklager Jesper Rubow.

 

To af de dømte modtog dommen, en ankede og 11 har taget betænkningstid i forhold til at anke.

 

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.