Varna og Bichel Vine: Vinmageren fra Schloss Gobelsburg holder winemakers på 1. parket
Varna Palæet og Bichel Vine er gået sammen om at lave en winemakers dinner i den bedste ende af skalaen, og som er oplagt, hvis man går det mindste op i vin. Det er fredag og lørdag den 28. og 29. februar. Begge dage starter aftenen klokken 18.00.
Michael Moosbrugger er ansvarlig for vinproduktionen på Schloss Gobelsburg i Kamptal. Vinområdet ligger på bredden af floden Donau, som i øvrigt i Østrig hedder Danube. Vinene fra Schloss Gobelsburg har vundet et hav af anerkendelser og medaljer gennem årene.
Vi nærmer os 1.000 år
Michael Moosbrugger og hans team har netop afsluttet vinhøst nr. 849. Du læste rigtigt. Som en deltager ved en vinsmagning engang spurgte; Hvorfor nævner I altid, hvor lang tid siden det er, man etablerede vinhuset. For mig er det lige meget, om de startede i går. Bare vinen smager godt. Og i princippet har smageren ret. Men så alligevel slet ikke.
Hos Schloss Gobelsburg har man haft 849 år til at dreje på knapperne. Klosteret er et Cistercienser kloster, hvor munkene kunne tage de rigtige beslutninger for at lave den bedst mulige vin uden hensyntagen til økonomi, da de jo på ingen måde lavede vinen for at tjene penge. Præcist ligesom munkene i Belgien, der laver verdens bedste øl.
Her lærer man af fejl
Det er der ikke noget nyt i. Men størrelsen på fejl i vinproduktion er afgørende for overlevelsen. Grunden er, at når man laver en fejl i vinproduktionen, vil der gå mindst et år, før man fremadrettet kan rette den. Det tager med andre ord et år at finde ud af, hvordan balancen er mellem den jord vinen vokser på, druerne, vinificeringen, årgangen og ikke mindst personen, som laver vinen.
Schloss Gobelsburg er i dag helt i top. Mest deres hvidvin, men også deres rødvin. De bedste hvidvine er Østrigs bedste, og i det kommende klassificeringens-system er der ikke meget tvivl om, at Schloss Gobelsburg sidder på mindst én af de få Grand Cru marker, der kommer ud af det. Sandsynligvis to; nemlig Ried Lamm og Ried Heiligenstein.
Og hvorfor er de så stadig relativt ukendte og ikke hårrejsende dyre for topkvaliteter, der opnår helt op til 98/100 point i vinvurderingerne? Det får du svar på, når vinmageren fortæller om det den 28. og 29. februar på Varna Palæet.
Du får ikke bare en sublim smagsoplevelse, men samtidig møder du formanden, Michael Moosbrugger, for Østrigs klassificeringsråd, der ud over vinen driver et af de ældste vinhuse i Europa, spiller klassisk klaver, er forfatter og certificeret pilot til større jetfly.
Menuen er, selvfølgelig, lavet udfra, hvordan de enkelte vine smager
Køkkenchef, Palle Enevoldsen, på Varna har lavet en menu, som matcher vinene fra Schloss Gobelsburg. Direktør for Bichel Vine, Lars Bo Henriksen, har sat vine til menuen. Makkerskabet er kommet frem til følgende:
Menu & vine
Blanc de Blanc Brut Reserve
Sprøde snacks – tatar af jomfruhummer – foie gras med kirsebær
*****
Stenbiderrogn og torsk med vagtelæg
2018 Domæne Gobelsburg Riesling
*****
Knivmusling og pighvar med vinterporrer
2014 Riesling Heiligenstein
*****
Færøsk laks med jordskokker og lakserogn
2018 Lamm Grüner Veltliner
*****
Kalvehale med foie gras, æble og tyttebær
2015 Zweigelt Reserve
*****
Dansk okse med morkler, syltede løg og trøffel
2015 Pinot Noir Reserve
*****
Citrusdessert med mango og passion
2018 Grüner Eiswein
*****
Kaffe og sødt
Prisen for mad og drikke er 1.395 kroner.
Vinskandalen i 80’erne var en skandale for alle de ærlige vinbønder
En del husker nok dengang i 1980’erne, hvor en forbryder fik den idé at hælde kølervæske i hvidvinen, som fik tør, tynd hvidvin til at smage som rig dessertvin. I Eiswein klassen. Men det gik helt galt, da man fandt ud af det.
Det tog Østrig mange år med meget lav efterspørgsel på deres vine efter den skandale. At drikke kølervæske er ikke farligt, hvorimod den italienske vinskandale kort efter, hvor man tilsatte træsprit, slog 25 mennesker ihjel. Italien kom sig hurtigt. Hvorfor, man havde lettere ved at tilgive italienere, står hen i det uvisse.
Varna Palæet
Marselisborg Skov, Ørneredevej 3
8000 Aarhus C
Telefon +45 86 14 04 00
Mail: info@varna.dk
www.varna.dk