Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bandemiljøet i Aarhus Vest: Seks anholdt i aktion mod narkohandel

Foto-Rigspolitiet-1024x611
Foto: Rigspolitiet

Østjyllands Politi slog tirsdag til i en koordineret aktion mod bandemiljøet i Aarhus i forbindelse med efterforskningen af organiseret narkohandel.

 

Fem personer blev anholdt og flere adresser i Aarhus-området blev ransaget under aktionen. Derudover blev en person anholdt i fængslet, hvor han afsoner.  De anholdte er medlemmer af eller har relationer til bandemiljøet i Aarhus Vest.

 

Østjyllands Politi har gennem flere måneder efterforsket narkohandlen, og de anholdte personer mistænkes alle for at have været med til at skaffe kokain, som er blevet solgt videre – både i større mængder og på gadeplan.

 

”Det er vores formodning, at gruppen også har været i besiddelse af en del narkotelefoner, som folk har kunnet ringe til for at bestille kokain, som så efterfølgende er blevet bragt ud. Det er en sag, som har mange involverede, både købere og sælgere, og vi forventer, at der vil blive sigtet og anholdt flere personer i sagen, ” siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup.

 

Fremstilles i grundlovsforhør

Alle de anholdte, der er unge mænd i 20’erne, sigtes for i forening at have indkøbt mindst 10 kg kokain med henblik på videresalg.
Den 24. februar blev den første person i sagen anholdt og varetægtsfængslet, da Østjyllands Politi fandt narko under en ransagning på hans adresse i Tilst.

 

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag kl. 15.00.

 

Anklagemyndigheden vil af hensyn til den videre efterforskning anmode om lukkede døre under grundlovsforhørene, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere detaljer i sagen.

 

 

 

 

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.