Helt unikke møbler: Hos BoShop kan du selv skræddersy din sofa


De fleste af os anser vores hjem og personlige stil som værende helt unik.
Sandheden er imidlertid, at størstedelen af alle vi danskere bor mere eller mindre ens.
Netop danske designklassikere og industriens mainstream-strøm forsøger møbelforretningen BoShop at være en modpol og et alternativ til.
”BoShops vigtigste opgave er at inspirere til originalitet og personlighed, så du kan få noget med hjem, du ikke ser i størstedelen af de danske hjem,” siger stifter og indehaver af BoShop Christopher Eis.
Få professionelle øjne på din indretning
Mange af os har igennem efteråret og vinteren brugt ekstra meget tid inden for hjemmets fire vægge.
Det har måske gjort, at du er blevet en smule træt at se på den gamle grå sofa, som har stået i hjørnet de sidste 20 år? Eller af træbordet som er slidt og mærket med ringe?
Er det tilfældet, er det muligvis ved at være tid til en gennemgang af indretningen med kærlige – og professionelle – øjne.
Hos BoShop kan du få rådgivning af stedets indretningskonsulenter, som kan hjælpe dig med alt fra indretning af din stue til din entre eller tænke i løsninger for hele din bolig.
Keld Lindstrøm er indretningschef hos BoShop Aarhus, og han besøger gerne kunderne i deres hjem, så han kan hjælpe dem med at finde unikke og personlige løsninger på lige præcis deres indretning.
”Tager man fat i mig, skal man være klar på en ærlig dialog, hvor man ikke bliver talt efter munden. Du får altid min helt ærlige mening om, hvordan du bor,” siger Keld Lindstrøm med et glimt i øjet og fortsætter:
”Min opgave er at gøre kundernes hjem mere unikt og ikke bare komme med en standardløsning. Samtidig skal det også være en løsning, som passer til familiens behov og liv generelt.”
Unikt sortiment
BoShop har eksisteret i 14 år og har i dag et stort møbelhus i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Lige siden møbelhuset slog dørene op for første gang, har stedet haft kæmpestor succes med at redefinere boligindretningen i de danske hjem.
Løsningerne skal ikke kun matche tidens flygtige trends og tendenser – det skal være valg, som kommer til at glæde i mange år fremover.
Derudover er størstedelen af BoShops sortiment noget, du ikke finder andre steder i Danmark.
”Vi slår meget på unikke møbler. Begynder det, vi har, at komme ind i de større kæder, så er vi meget konsekvente med at pille det ud af vores møbelhuse og online sortiment,” siger Keld Lindstrøm.
Skræddersy din egen sofa
Møbelhusene gør en dyd ud af at skille sig ud på møbelmarkedet, og derfor er der også mulighed for at sætte sit personlige præg på blandt andet sin nye sofa, sine spisebordsstole eller spisebord.
Du kan nemlig selv være med til at designe og forme langt de fleste møbler, så de passer til din stil og bolig – hvad end det gælder valg af farve, stofkvaliteter, læderkvaliteter, moduler, træsorter, størrelser mv.
”Vi har et væld af møbler, som du selv kan sætte dit præg på. Vi har især specialiseret os inden for sofaer, hvor du selv kan bestemme alt fra siddehøjde og dybde til hårdhedsgrad og farve mm.,” siger Christopher Eis.
Det må ikke blive kommercielt
Det store møbelhus i Aarhus ligger i industrikvarteret i Risskov – og bare det at træde ind af dørene er en oplevelse i sig selv.
Områderne i butikken er nemlig opdelt efter forskellige stilarter, så du får et visuelt indblik i, hvordan du kan sammensætte farver og designs på forskellige måder.
”Det må aldrig gå hen og blive for sikkert, konservativt og kommercielt. Bliver det det, har vi ikke et grundlag for at være her mere,” siger Keld Lindstrøm, som jævnligt skifter ud og rykker rundt på opstillingen i butikken.
To ens møbelhuse med vidt forskellige udtryk
Både BoShop i Aarhus og Aalborg er unikke og lokalforankrede møbelhuse. De har det samme sortiment, men med hver sin iscenesættelse.
Bygningen i Aarhus har et råt udtryk, hvilket også kommer til udtryk i måden, butikken er indrettet på.
”I Aarhus går vi all in på farver, koncepter og temaer. I samspil med de mere klassiske møbler har vi masser af modige og farverige valg.
Det har både noget med kundesegmentet at gøre, men det er ligeså meget for at give de to butikker et forskelligt udtryk,” siger Keld Lindstrøm.
Han understreger samtidig, at man derfor også sagtens kan tage turen til Aalborg for at få en helt anden oplevelse end den, du får i Aarhus.
”Her i Aarhus kan en sofa være opsat på én måde, i én størrelse med én farve og i ét udstillingsmiljø, mens den selv samme sofa har et komplet anderledes udtryk i møbelhuset i Aalborg,” siger Keld Lindstrøm.
Møbler du ikke finder i ethvert hjem
Det var Christopher Eis, indehaver af BoShop, der i sin tid fik idéen til at gå i en helt anden retning end mainstream-bolighusene.
Efter mange år som kørende møbelsælger rundt omkring i landet, blev han mere og mere opmærksom på, at mange af stederne til forveksling lignede hinanden – de samme varer i de samme rammer.
Det var en observation, som gav Christopher blod på tanden til at gå i en helt anden retning – og her opstod idéen til BoShop.
“Det var vigtigt for mig, at BoShop blev et møbelhus, der adskiller sig fra de andre på markedet.
Gennem mit tidligere job vidste jeg, at der findes virkelig mange lækre møbeldesigns rundt omkring i verden.
Det er vores mission i BoShop at give kunderne en totaloplevelse med unikke møbler, de ikke ser alle andre steder og en service udover det sædvanlige,” siger Christopher Eis.
BoShops møbler findes desuden i prisklasser, så der er lidt for enhver.
”Vi har både de eksklusive møbler i den dyrere prisende samt møbler i et prisleje, som de fleste kan være med på – så et godt miks”, fortæller Christopher Eis.
Du kan selv opleve det store udvalg i BoShop eller på deres hjemmeside, hvor de i hele marts holder stort udsalg på udvalgte sofaserier, stole, borde og opbevaring.