Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis på nogle af landets bedste restauranter og støt børn ramt af kræft

Af anders@sommersangdigital.dk

Normalt går gourmetmad og børn ikke hånd i hånd, men nu forener Kræftens Bekæmpelse og DinnerBooking netop det i restaurantfestivalen Spis & Støt. Her kan danskerne fra 30. maj – 8. juni spise på nogle af landets bedste restauranter og støtte indsatsen ”Kræft er ikke for børn”.  I år kan man blandt andre sikre sig billetter til en middag på KP5 i Aarhus, når billetsalget starter d. 25. april kl. 10.



Restaurantfestivalen Spis & Støt har siden 2015 samarbejdet med nogle af landets bedste restauranter om at samle penge ind i den gode sags tjeneste og samtidig give danskerne en gastronomisk oplevelse udover det sædvanlige. I år går pengene specifikt til indsatsen ”Kræft er ikke for børn”, en målrettet indsats, som blev lanceret i efteråret, med fokus på at samle penge ind til børn og unge, som er ramt af kræft.

 

Børn og unge, som rammes af kræft, er noget af det mest hjerteskærende, der kan ske. Med indsatsen ”Kræft er ikke for børn” er vores ambition at sikre bedre behandlinger, at færre børn får kræft og at flere overlever med færre senfølger. Vi har gjort det nemt for danskerne at støtte indsatsen ved at deltage i Spis & Støt, hvor man får mulighed for at få en fantastisk madoplevelse og samtidig støtte vores arbejde med børn, unge og kræft, fortæller Malene Jacobsen, projektleder på Spis & Støt i Kræftens Bekæmpelse.

 

Forskning, forebyggelse og patientstøtte

De penge, der samles ind under kampagnen, bliver øremærket til tre afgørende indsatsområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. På forskningsområdet går pengene blandt andet til Kræftens Bekæmpelses egne forskere, som arbejder med problemstillinger omkring børn med kræft. På forebyggelsesområdet går pengene til at forebygge, at børnene senere hen i livet får kræft. Det tredje område er patientstøtteområdet, hvor der ydes støtte til kræftramte børn og deres familier.

 

Spis dyrere og støt mere

De deltagende restauranter udbyder billetter i tre forskellige prisklasser, så man som besøgende selv kan vælge, hvilken gastronomisk oplevelse man ønsker. Der er gourmet-billetter til 250 kr. og 500 kr., hvor hhv. 40 kr. og 80 kr. går direkte til ”Kræft er ikke for børn”. Vil man forkæle sig selv med en oplevelse på en michelin-restaurant, koster billetterne 750 kr., hvor man støtter med hele 120 kr.

 

Blandt restauranterne i Aarhus i år er Restaurant ET, Cu Cu og FRÜD. Derudover restauranten KP5, som er med for første gang, for at være med til at sætte fokus på sygdommen og bidrage til, at der støttes med et beløb, som kan gøre en forskel for børn, unge og deres familier, der er er ramt af kræft.

 

Vi deltager i Spis & Støt, fordi det er en god sag, som vi gerne vil støtte op om. Begge mine bedstefædre har været ramt af kræft, så det er noget, jeg har tæt inde på livet. I mit tilfælde er det ældre mennesker, der har haft hele livet inden sygdommen ramte dem, men børn der får kræft, er en helt anden sag. De har hele livet foran sig, og at de skal bruge barndommen på hospitalet fremfor på legepladsen med deres venner – det er ikke til at bære, siger medejer af KP5 i Aarhus Lasse Munkholm.

 

HVORNÅR: 30. maj – 8. juni. Billetter sættes til salg d. 25. april kl. 10.00.

HVOR: Hos 58 restauranter landet over

PRIS OG STØTTEBELØB: 250 kr. + billetgebyr (Støttebeløb 40 kr.)| 500 kr. + billetgebyr (Støttebeløb 80 kr.)| 750 kr. + billetgebyr (Støttebeløb 120 kr.)

KØB BILLET PÅ: Spisogstøt.dk

 

Om Spis & Støt
Spis & Støt er en årlig tilbagevendende restaurantfestival i uge 23, der tilbyder udsøgte gastronomiske oplevelser landet over med et godt formål. En del af billetprisen går til ”Kræft er ikke for børn”. Spis & Støt afholdes for 5. år i træk og er et samarbejde mellem nogle af de bedste restauranter landet over, DinnerBooking og Kræftens Bekæmpelse.
Se mere på www.spisogstøt.dk
 

Om ”Kræft er ikke for børn”
Kræft er ikke for børn er Kræftens Bekæmpelses nye kampagne, som sætter fokus på – og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte – i relation til børn, unge og kræft.
Se mere på www.kræfterikkeforbørn.dk

 

Kræft hos børn

  • 200 danske børn rammes hvert år af kræft – og fire ud af fem overlever deres kræftsygdom.
  • De mest almindelige former for kræft blandt børn er kræft i blodet, lymfesystemerne og hjernen
  • Børn rammes i vid udstrækning af andre kræftformer end voksne. For langt de fleste tilfælde af børnekræft kender man ikke årsagen til, at kræftsygdommen opstår
  • Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også af operationer eller stråleterapi, der giver mere end halvdelen af børnene senfølger

 

Del artikel

Andre læser også