Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode bøffer og frisk seafood: The Open Kitchen er åbnet

Af Freja Dumont

Aarhus’ nye seafood- og steakrestaurant på Mindebrogade kunne i går, tirsdag den 15. juni, endelig invitere gæster indenfor.

The Open Kitchen slog dørene op til deres flotte og rustikke restaurant, som er kendetegnet ved sit specielle og åbne køkken, hvor man kan se sin mad blive tilberedt.

Gode bøffer og frisk seafood: The Open Kitchen er åbnet

Indbydende omgivelser

MigogAarhus var på besøg til åbningsaftenen hos den nye restaurant for at smage på stedets lækre udvalg af retter som spænder fra Moules frites og hummer til rib-eye og oksemørbrad.

Når du træder ind ad døren hos The Open Kitchen, bliver du mødt af et stort lyst lokale, som er indrettet i et stilrent, nordisk design.

De mørkeblå sofaer matcher fliserne i det åbne køkken, og de cognacfarvede stole – som man i øvrigt sidder virkelig godt i – binder alle elementer i rummet godt sammen.

Generelt udstråler indretningen, at der er kælet for detaljen. Noget som gik igen i den mad, vi fik serveret.

Smukke, velsmagende forretter    

Hos The Open Kitchen kan du selv sammensætte din menu. 1 ret koster fra 149 kr., 2 retter fra 229 kr. og 3 retter fra 279 kr.

Til forret bestilte vi grillede jomfruhummere med persillesmør og en frisk lille tomatsalat til.

Vi fik serveret en sommer-tallerken med de fineste jomfruhummere og en farvestålende salat til. Heldigvis smagte indholdet på tallerkenen ligeså godt, som det så ud. Og helt perfekt afvejet i forhold til mængde, så der også var plads til en hovedret.

Gode bøffer og frisk seafood: The Open Kitchen er åbnet

Vi blev også nødt til at afprøve The Open Kitchens ”byg-selv-tatar”. Her fik vi serveret en lille skål med tatar og dertilhørende seks små bægre med purløg, dressing, løg m.m. så vi selv kunne blande tateren ved bordet.

Det var en sjov og anderledes måde at få tatar på, og den smagte virkelig godt.

Det bedste fra havet og koen 

Til hovedret faldt valget på en striploin steak, Fish’N’Chips og hummer med fritter til.

The Open Kitchens stiler efter at være et spisested med gode steaks på menuen. De har ikke et kæmpestort udvalg af alverdens bøffer – til gengæld har de udvalgt de allerbedste udskæringer, så man altid kan være sikker på at få et stykke kød af højeste kvalitet.

Vores striploin var virkelig saftig og perfekt tilberedt – og med en god rødvinssauce og fritter til, går man bare aldrig galt i byen.

Gode bøffer og frisk seafood: The Open Kitchen er åbnet

Udover gode bøffer er menukortet også fyldt med frisk fisk og seafood. Vi fik serveret en velsmagende halv hummer med dildmayo og sprød toast til – og i øvrigt til en særdeles god pris.

Vores Fish’N’Chips bestod af friskpaneret hvidfisk, grillet citron, fritter og sauce tatar. En klassiker som altid holder – og det gjorde den bestemt også denne gang.

Alle retter var generelt fulde af smag og bar præg af, at de er lavet af gode, friske råvarer, som matcher årstiden.

En sød afslutning på en god aften 

Selvom vi var virkelig mætte efter for- og hovedret, var der alligevel plads til en lille dessert. Eller fire.

Dessertkortet byder på Panna cotta, chokoladekage med syrlig sorbet, et bræt med fire stykker UNIKA-ost samt en ”sukker brioche” med varm karamel og knas. Så vi valgte naturligvis at bestille en af hver.

Et cremet stykke chokoladekage eller Panna cotta med god smag af vanilje er sjældent et dårligt valg – og disse var bestemt ikke en undtagelse.

Gode bøffer og frisk seafood: The Open Kitchen er åbnet

UNIKA-ostene blev vi også nødt til at smage – og vores favorit ”Gammel knas”, var heldigvis at finde på brættet.

Sidst men ikke mindst skulle vi også lige prøve ”sukker brioche”-desserten. Selvom det var en dessert, vi ikke var bekendte med før, harmonerede den knuste sukkerbolle virkelig godt med den varme karamelsauce.

Alt i alt var det en virkelig god aften hos The Open Kitchen. Skøn mad i behagelige og pæne omgivelser. Det bliver i hvert fald ikke sidste gang, vi kommer forbi til steaks og seafood.

Skal du selv besøge den nye restaurant, kan du booke bord lige her.

Hvad: The Open Kitchen
Hvor: Mindebrogade 5
Hvornår: Åbnede tirsdag den 15. juni

Del artikel

Andre læser også