Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første gang i 58 år: Storkeunger udklækket nær Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
En af storkene på Kastaniegaarden holder øje med sine unger. Foto: Hans Skov
En af storkene på Kastaniegaarden holder øje med sine unger. Foto: Hans Skov

Siden sidste år har vi kunnet glæde os over at have historisk mange storkepar i Danmark, og det ser nu ud til at have givet gevinst.

For hvis alt går vel, kommer der snart storkeunger på vingerne – der er endda gode chancer for, at det kommer til at ske ret tæt på Aarhus.

Storkene.dk beretter nemlig om to beboede storkereder på Djursland. Den ene befinder sig ved landsbyen Ramten, mens den anden er at finde hos ‘Bonderøven’ kendt fra DR, Frank Erichsen, på Kastaniegaarden i Revn.

Det varme og tørre vejr giver gode betingelser for de sårbare storkeunger, der dermed slipper for den kulde og regn, som normalt er den største trussel.

Holder hånden under storkene

Ungerne får endda en hjælpende hånd med på vejen i begge de beboede storkereder på Djursland.

Her er der lagt suppleringsføde ud til storkene for at forhindre ungerne i at sulte.

“I både Ramten og på Kastaniegaarden i Revn æder storkeparrene af den udlagte føde.

Det er virkelig glædeligt, for det er med til at holde hånden under storkeparrene og deres unger i denne ekstremt svære og tørre tid,” siger Mogens Lange Petersen, der i samarbejde med storkeværterne står for den ekstra føde.

Kommer storkeungerne på vingerne er det første gang siden 1965, det sker på Djursland. Ungerne ringmærkes, når de er ca. 10 uger gamle, og går alt som håbet, ventes det at ske i midten af juli.

Der er i år hele 10 ynglende storkepar i Danmark ifølge storkene.dk.

Du kan læse mere om de øvrige par her

Del artikel

Andre læser også