Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stram Vaffelkurs: Indsamling til Dansk Flygtningehjælps Ungdoms Aarhus afdeling 

Af anders@sommersangdigital.dk

Tag din familie, kæreste eller ven under armen torsdag den 13. juni over til Hipsterhøjen, Graven 16 imellem kl. 18 – 21.30. I det tidsrum kan I nemlig bl.a. opleve Standup fra Liban Achmed, Bollywood Danseshow, Livemusik, sprøde Bubble Waffles, lækre is og kolde øl. 

 

Alt sammen for at sætte fokus på DFUNK(Dansk Flygtningehjælps Ungdoms Aarhus afdeling) og unge flygtninge i Aarhus.

 

I juni kan Vaffelbaronerne fejre et års fødselsdag og vil i den forbindelse afholde et lokalt og velgørende arrangement den 13. juni ved Graven i Aarhus for at sætte fokus på DFUNKs arbejde og samle penge ind til deres initiativer i Aarhus området.

Stram Vaffelkurs: Indsamling til Dansk Flygtningehjælps Ungdoms Aarhus afdeling 

Arrangementet er det første led i et større initiativ under navnet #PolitikForDej, hvor formålet er at sætte fokus på en lokal og velgørende organisation hver sommer. 

 

Program for aftenen: 

Kl. 18.30: Vaffelbaronerne byder velkommen.

Kl. 18.35: DFUNK bestyrelsesmedlem fortæller hvad de står for og deres arbejde på landsplan.

Kl. 18.45: DFUNK Østjylland repræsentant fortæller om at være frivillig, det lokale arbejde og hvad indsamlingen går til.

Kl. 18.55: Stram Vaffelkurs tale fra Nithu Thava

Kl.19.00: Stand-up med Anders Morgenstierne

Kl. 19.15: Stand-up med Liban Ahmed

Kl. 19.30: Charmilie Bollywood & Indian Classical Dance – DK show

Kl. 19.45: Workshop: Dans med og lær nogle Bollywood moves.

Kl. 20.00: Oli – https://uncovermusic.dk/artist/oli/

Kl. 20.30: The Cosmic Twins – https://uncovermusic.dk/artist/the-cosmic-twins/

Kl. 21:00: Helene Bak – https://uncovermusic.dk/artist/helene-bak/

Kl. 21.25: Optælling og offentliggørelse af indsamlingen

Kl. 21.30: Tak for i aften.

 

I år er arrangementet stablet på benene i samarbejde med nogle lokale forretninger:

  • Olufs isbar som ligger lige overfor Hipsterhøjen, har halv pris på Bubble Waffles, is og kaffe under hele eventet. Alt vil gå ubeskåret til DFUNKS Aarhus afdeling. 
  • Er det ikke vafler du er i humør til kan du nyde en kold øl ved siden af hos Le Coq.
  • Musicmore sørger for scene, lyd og teknik.
  • Uncovermusic sørger for nogle lokale artister.
  • Charmilie Bollywood & Indian Classical Dance, som sørger for et brag af et danseshow efterfulgt af en lille workshop hvor i kan få lov til at danse med og lære nogle rigtige bollywood moves.
  • Vi har nogle standup-komiker som kommer hele vejen fra København for at støtte op om initiativet, Anders Morgenstierne og Liban Achmed.

 

Liban flygtede selv fra Somalia med hans familie. Nu kommer han fra København for at gør det han er bedst til, komik og hjælpe til med at sætte fokus på Dfunks arbejde.

 

.

Om #PolitikForDej

#PolitikForDej er et initiativ startet af virksomheden Vaffelbaronerne. Formålet bag initiativet er at sætte fokus på og samle penge ind til velgørende organisationer i Danmark, som på den ene eller anden måde bidrager en ekstra indsats i et lokalområde. 

 

I et samarbejde med andre forretninger i lokalområdet og ved hjælp af satiriske samt humoristiske indslag drejer #PolitikForDej sig om at samle folket på tværs af alle aldre og socioøkonomisk status, hvor al overskuddet går ubeskåret til den pågældende velgørende organisation.

Stram Vaffelkurs: Indsamling til Dansk Flygtningehjælps Ungdoms Aarhus afdeling 

I år, den 13. juni, er fokusset koncentreret om Dansk Flytningehjælps Ungdom (DFUNK) under kampagnenavnet: Stram Vaffelkurs. Vi ønsker hvert år at arbejde på en kampagne, der sætter fokus på og samler penge ind til velgørende formål, der kan bidrage aktivt i lokalsamfundet. Vi kalder den politik for Politik For Dej, fortæller medejer af Vaffelbaronerne, Nithu Thava.

 

Samler folket med vafler og is

Der gik ikke længe før, at Vaffelbaronerne opdagede, hvordan deres hovedprodukt Bubble Wafflen kan samle folket på tværs af alle aldre. Børnefamilier, unge og ældre. Uanset kulturer, social status, persontyper, samler vi den brede befolkning i landet.

 

Der gik ikke længe fra tanke til handling, da Vaffelbaronerne indså den enestående mulighed for i sommerperioden at samle en masse mennesker om Bubble Wafflen, og dermed give de bedst mulige betingelser for at sætte fokus på og indsamle penge til velgørenhedsinitiativer. 

 

Om Vaffelbaronerne

Vaffelbaronerne er en aarhusiansk virksomhed, der siden grundlæggelsen sidste år har solgt vaffelkoncepter til lokale ishuse rundt om i landet. I begyndelsen kørte fire gode, aarhusianske venner rundt i en isvogn i Jylland og solgte Bubble Waffles til lokale isbutikker. Der gik ikke længe før, at de mærkede den store efterspørgsel fra isbutikker om at levere Bubble Waffle-konceptet til dem.

 

Siden hen har Vaffelbaronerne fået deres helt egen opskrift på vaffelmiksen til Bubble Waffles, som bliver produceret i Esbjerg af virksomheden Valsemøllen. Vaffelbaronerne har efterhånden startet samarbejder om Bubble Waffles-konceptet med 35 isbutikker rundt om i landet, herunder større forlystelsesparker. Og Vaffelbaronerne kan allerede afsløre, at der er mange flere tiltag i ærmet, som vil komme løbende.  

 

Inden for de seneste to måneder er det lykkedes Vaffelbaronerne at femdoble deres omsætning sammenlignet med omsætningen hele sidste år. 

 

 

Del artikel

Andre læser også