Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Champions League, pub quiz og fadøl: Tir na nÓg melder klar både ude og inde

Af Pernille Søborg

Forestil dig at sidde udenfor i solskin eller inde på en af Tir na nÓgs barer med en skaldyrsrulle, burger, toast, hotdog, pizza eller hot wings.

Dertil et glas chardonnay, kolde øl eller sommercocktails i godt selskab med venner og andre gæster. Det er nu muligt.

I morgen, den 21. april klokken 9.00, slår Tir na nÓg med The Tap Room, The Merchant Room og FLUX nemlig igen dørene op.

Få pladser til Champions League-finalen

Begivenheder som Pub Quiz og Fredags PianoBar vil efter den 21. april endelig være tilbage.

Er du interesseret i at skåle med gutterne, når Champions League-finalen bliver spillet den 29. maj, kan du nu også bestille bord til 4 personer eller derover.

Kampen bliver vist på alle 10 skærme, og salget af billetter er startet. Men du skal ikke vente alt for længe, for halvdelen af billetterne er allerede solgt.

Book bord til Champions League finalen ved udfyldelse af skemaet her.

Rift om pladserne og nye regler

I dette øjeblik arbejder de gode folk hos Tir na nÓg på højtryk for at gøre klar og glæder sig til at slå dørene op og se gæsterne igen.

Der er ingen tvivl om, der bliver rift om pladserne, specielt da der kun er halv kapacitet pga. restriktionerne.

Der er selvfølgelig nogle regler, som skal følges, og der kræves et gyldigt coronapas og billed-id for at komme ind på barerne.

Gæsterne skal bære maske, når de går ind i baren for at finde plads eller skal på toilettet, og der skal reserveres bord mindst 30 minutter inden ankomst.

Når man sidder på sin plads, kan masken tages af. Sidder du til gengæld udenfor, hvor der er 60 siddepladser, vil der ikke være et krav om coronapas.

Bliv serviceret ved bordene

Et nyt bordservicesystem er klar, så du kan blive siddende, indendørs eller ude, og bestille mad og drikke.

Bartenderne laver arbejdet, og du kan læne dig tilbage og fokusere på selskabet samt glæden ved at være tilbage på baren igen.

Champions League, pub quiz og fadøl: Tir na nÓg melder klar både ude og inde

Lukker klokken 23.00

Fra og med den 21. april er der åbent hver dag fra klokken 09.00 undtagen søndag, hvor der åbnes klokken 12.00. Gastropub-mad fås fra 12.00 hver dag, og pizzaerne er tilgængelige hver aften.

Sidste bestilling i baren er klokken 22.00, og alle skal være ude klokken 23.00.

Bestil bord

Ønsker du bord på FLUX, booker du på linket nederst.

For at sikre dig en plads indenfor hos The Tap Room eller The Merchant Room skal du enten bestille på nedenstående link, og så svarer Tir Na Nog med et tilbud – dette vil kræve forudbetaling af mad og drikke.

Udenfor kan der ikke bestilles plads. Det er først til mølle.

Book bord til FLUX eller udfyld skemaet til The Tap Room, Merchant Room og Whiskey Room her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien