Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Juleaften er en af de få dage om året, hvor vi næsten alle i Danmark spiser det samme, samtidigt. Menuen består af flæske- eller andesteg, som er salt og fed, eddikesur rødkål balanceret af sukker, sursøde æbler med ribsgele, søde karamelkartofler og en fed sauce. I sig selv er flere af elementerne krævende for vinvalget og tilsammen er de bestemt en udfordring.

 

Det er der skrevet meget om.

 

Løsningen er typisk den samme. En vin, der har nok alkohol og sødme til at kunne håndtere sødmen, nok fylde til at omfavne eddiken og nok syre til sammen med alkoholen at rense paletten efter den fede og salte mad.

 

Stjerneregn

Der er en håndfuld områder, hvor vi finder netop den slags vin. Det er typisk i det sydlige Rhône eller nordlige Italien, at vi danskere har fundet den rette vin. Den amerikanske Zinfandel, den argentinske Malbec og de australske Rhône-blends er nyere bud på samme type vin: kraftkarle, der klarer alle julens udfordringer.

 

De indsendte testflasker var domineret af det sydlige Rhône. Der er stjerneregn i årets test hvor Rhône har fået selskab i toppen. Hele 3 vine har fået topkarakteren 6 stjerner og vi har inkluderet 7 vine istedet for de planlagte 6. Vi kunne simpelthen ikke begrænse feltet yderligere.

 

 I år har vi som noget nyt lavet en kategori for vine til maks 100 kr. – den finder du ved at klikke her.


Risalamande

Hele menuen er ikke gjort med and eller flæsk. Risalamande med kirsebærsovs og dysten om mandlen er obligatorisk. Du kan tjekke vores anbefalinger af vine til risalamanden her;

 

 

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2016 Chateauneuf du Pape, Domaine la Consonniere, Frankrig

Vinspecialisten: 350 pr. fl. eller 299 pr. fl. ved køb af 2 styk.

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Der er en mørk dybde i næsen med krudt, lakrids, tobak og solbærskind. Smagen har tyngde med fokus på helt modne mørke bær. Brombær, solbær, blåbærpotpourri. Tanninen er kraftig og danner rygrad i en stor struktur med plus på alle komponenter. Frugten er moden på kanten til overmoden. Her er som i næsen indslag af lakrids, tobak og mild peber. 

Consonnieres Chateaneuf er min bedste anbefaling til julebordet.

6 stjerner

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2016 Amarone della Valpolicella, Bertani, Italien

Smag først: 359 pr. fl. eller 289 pr. fl. ved køb af 3 styk.

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

De mørke bær blandes i duften med kamfer og kanel. I munden er det tydeligt en tør amarone. Den velintegreret alkohol giver en fornemmelse af sødme, men reelt er der ikke meget sukker tilbage. Her er godt med frugt med delvis tørrede karakter, stor intensitet og velafstemte tanniner. Eftersmagen er lang. En stor vin, til en stor aften.

6 stjerner

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2013 Catena Alta, ’Historic rows’, Malbec, Catena Zapata, Mendoza, Argentina

Philipson Wine: 359,95 eller 249,95 pr. fl. ved køb af 12 styk.

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Vinen dufter at ultramodne blåbær og brombær med et diskret fadpræg i baggrunden. Vinen er fløjlsblød i munden, med polerede tanniner og en forfriskende syre fra andesbjergenes højdemeter. Den argentinske ørken byder foruden syre på masser af solmoden frugt og fylde samt en lang eftersmag. En kanon topvin til julebordet.

6 stjerner

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2015 Côtes du Rhône, ’La Part des Anges’ Château Malijay, Frankrig

Propperiet: 149 pr. fl. eller 99,83 pr. fl. ved køb af 3 styk.

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019 

Château Malijays luksus Côtes du Rhône dufter af modne blå bær med syrlige indslag fra boysenbær. Den har en balancerende syre på trods af en stor fylde, moden frugt og løftet, men velintegreret alkohol.  Netop strukturen gør den oplagt til julebordet. Et godt eksempel på at det kan betale sig at vælge en topvin fra en ydmyg appellation: det er et kanonkøb til tre-stykprisen!

5 stjerner

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2017 Chateauneuf-du-Pape, ’Baron’, Château Fortia, Frankrig

Bichel: 210 pr. fl. på tilbud

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Sidste års vinder placerer sig igen godt i feltet. Den er en anelse rustik i næsen, med mindre frugt, men ikke desto mindre stadig en stor vin og til prisen et super køb. I munden fylde, frugt og tannin i rigelige mængder til julebordet. Syren giver en god balance. Vinen afslutter med sødmefuld lakrids og vedvarende tannin.

5 stjerner

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2017 Chateauneuf-du-Pape, La Bastide Saint Dominique, Frankrig

Jysk vin: 285 pr. fl. eller 239 pr. fl. ved køb af 3 styk.

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

En lidt tilbageholdt næse, der åbne op og viser en fin vifte af blå og røde bær. Den har en kraftig velbygget struktur, der kvalificerer den til julebordet. Der er mocca i finishen, der næsten går over i en chokolade-tone

5 stjerner

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019

 

2016 Ripasso, Classico Superiore, Fabiano, Italien

Skjold Burne: 169,75 pr. fl. eller 125 pr. fl. ved køb af 2 styk.

 

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Letløben Valpolicella møder svesket Amarone i denne Ripasso, der indeholder det bedste fra begge vine. Vinen er forfriskende i norditaliensk kirsebær-stil. Der er et let tanninpræg, men stor fylde. Frugten er dominerende, den er frisk, men også med sødmefyldte indslag.

4 stjerner

Tjek vinen: Årets julevin 2019

Tjek vinen: Årets julevin 2019