Uge 7: DiningSix Pop-Up på toppen af Aarhus
Kom med når DiningSix slår dørene op for et særligt spisekoncept, hvor samvær, velsmag og smuk udsigt er nøgleordene. Få en anderledes og social restaurantoplevelse med venner og familie på toppen af Aarhus, når 10. sal på First Hotel Atlantic i uge 7 danner rammerne for dette særlige Pop-Up event.
I uge 7 inviteres du med op på 10. sal på First Hotel Atlantic, hvor du med Aarhus’ bedste udsigt kan nyde en 3-retters middag med venner og familie. Således er DiningSix vært for et særligt Pop-Up event torsdag, fredag og lørdag i vinterferien, hvor alle nysgerrige får mulighed for at opleve de smukke rammer under anderledes og uformelle rammer – alt sammen for bare 245,- pr. person.
Samvær, velsmag og smuk udsigt er nøgleordene for konceptet, og vi glæder os til at byde folk indenfor og give dem en særlig oplevelse, hvor mad, lokation og service går op i en højere enhed, fortæller Troels Frost, Partner i DiningSix.
DiningSix Pop-Up menu
Forret
Laksetatar m. urter, citron, rugbrødscrumble & rygeost
Oksecarpaccio m. syltede rødløg, Vesterhavsost, brunet smørmayo & croutoner
****
Hovedret
Langtidstilberedt okse fra Uruguay m. rosmarin & havsalt på en bund af gulerodspuré. Hertil kartoffelgratin m. hvidløg, rosapeber & urter samt en variation af syltede bær, grillede borettane løg i balsamico & portvinsglace
****
Dessert
Kraftig chokoladekage m. crumble, hvid chokoladecreme & syltede bær
245 kroner pr. person
Dørene åbner klokken 18. Her bliver dit selskab budt velkommen og anvist et bord, hvorefter middagen serveres. Drikkevarer købes i baren. Her finder du et udvalg af både vine, flaskeøl, vand/sodavand samt en række drinks og cocktails – alt sammen til gode priser. Børn er meget velkommen til eventet, og DiningSix har sammensat en skøn børnemenu bestående af 2 retter for 125,- pr. snude. Her står den på lækre MeatBalls m. frisk hjemmelavet pasta i en kraftig tomatsauce, mens småfolkene også kan glæde sig til vores kraftige chokoladekage m. crumble, hvid chokoladecreme & syltede bær til dessert.