Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt fra Tiktok: Unge iværksættere åbner pop-up i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm

Måske følger du dem allerede. Ellers er de sikkert dukket op i dit feed.

The Sneaker Store stormer frem på sociale medier og kan i øjeblikket bryste sig af at have over 118.000 følgere – på TikTok alene.

Nu er onlineshoppen gået sammen med tøjmærket Skagen Clothing om at åbne en pop-up i hjertet af Aarhus.

Butikken slår dørene op første gang den 29. april kl. 10.00, hvorefter den er åben til og med den 4. maj.

Unge iværksættere står bag

Bag begge virksomheder står et hold af unge iværksættere.

The Sneaker Store er ejet af Frederik Flindt, Gustav Toft og Lasse Brask, der alle er 20’erne

Efterfølgende har de startet en ny virksomhed ved navn Allo Studios, hvis produkter også vil være tilgængelige i den nye pop-up.

Skagen Clothing er ejet af Thomas Meldgaarg og Marcus Dahl, som begge er 20 år.

De startede virksomheden under deres gymnasietid, og siden har succesen taget fart.

Find butikken midt i Aarhus

Tilsammen har de to virksomheder over 226.000 følgere på tværs af deres sociale medier.

For begge virksomheder er det første gang, de giver sig i kast med et projekt, der vedrører en fysisk butik. 

Hvad: The Sneaker Store og Skagen Clothing åbner pop-up
Hvor: Guldsmedgade 2 i Aarhus C
Hvornår: 29. april – 4. maj 2023

Derfor er det også usikkert, hvor længe lageret rækker.

Skagen Clothing og The Sneaker Store anbefaler, at man besøger butikken så tidligt på ugen som muligt, hvis man vil have fat i bestemte farver, størrelser eller lign.

Du finder den nye pop-up på Guldsmedgade 2 – lige ved Lille Torv.

Del artikel

Andre læser også