Ikoniske Villa Provence: Laver 3 forskellige nytårsmenuer ud af huset
Et af Danmarks bedste hoteller ligger i Aarhus, nemlig Villa Provence. Det blev i 2018 kåret som årets højest ratede danske hotel af rejseportalen Tripadvisors brugere, og har de seneste mange år altid været nummer et i Aarhus. Det er nok de færreste aarhusianere, der kender Villa Provence, hvilket skyldes, at hotellet primært er brugt af rejsende til Aarhus. Men den franske hotelperle er kendt vidt og bredt, og er stort set altid fuldt booket.
Et familiehotel med sublim kvalitet
I september måned købte familien Bühlmann, Villa Provence. De driver i forvejen tre hoteller og restauranter i Nordjylland plus Victors Madhus i Aalborg. Ud over det har de den gastronomiske drift på Aalborg Stadion. Værten på Villa Provence i Aarhus er ingen ringere end den mangeårige Ruths Hotel-direktør, Peter Chr. Bühlmann Jensen. Han er også far og svigerfar i hotelkoncernen, Familien Bühlmann.
60-års erfaring skaber tryghed
Familien har lavet mad ud af huset til nytårsaften siden 1960 uden afbrydelse på Hotel Scheelsminde. Så det ligger ganske enkelt i familiens dna, fortæller Peter Chr. Bühlmann Jensen, som i øvrigt er faldet rigtig godt til i Aarhus. Han var ellers stoppet som direktør og vært på Ruths Hotel, men så kom familiens køb af Villa Provence. Det gav en unik mulighed og en god undskyldning for Peter Chr. Bühlmann Jensen til at vende tilbage. Han fortæller, at han havde svært ved at undvære kontakten med gæsterne, og er umådelig glad for at være tilbage i værtsrollen, som han udfylder 5 – 6 dage om ugen på Villa Provence. Glæden ved at arbejde i Aarhus er stor og det samme med at introducere årets tre nytårsmenuer.
Nytårsmenuerne fra Villa Provence
Det er de dygtige køkkenchefer fra Hotel Scheelsminde og Nørre Vosborg, Christian og Benjamin, der har sammensat en eksklusiv menu bestående af sæsonens bedste råvarer. Så kan du læne dig tilbage og nyde aftenen med dem, du holder af.
Villa Provences nytårsmenu fås i 3 variationer: som 3-retters, 4-retters eller den helt store pakke med snacks, 4 retter, caviar og kransekage.
I år skal I forkæles med en eksklusiv menu bestående af dansk sorthummer med tomat og piment, vesterhavstorsk med rødbeder og peberrod, dansk kalvemørbrad med morkler og trøfler og årets dessert, som består af en mousse på hvid chokolade, lang peber og hertil lun solbærsauce.
Snacks
- Champagnemarineret melon med violer og sort peber
- Sprøde kyllingechips med trøffelcreme
- Malt grissini med modnet serano og ostemayonnaise
Caviar
- 10 g caviar med pebret friskost, finthakket purløg og smørstegte briocherondeller
Forret 1
- Pocheret dansk sorthummer med tomatsalat på friske, grillede og syltede tomater, basilikumsolie, urtemix og letrøget flødesauce på fløde 50% tilsmagt chipotle og piment. Hertil friskbagt surdejsbrød og smør.
Forret 2
- Nytårstorsk v. 2.0. Saltet vesterhavstorsk marmoreret i citrus med glaserede rødbedebrud, friterede kapers, syltede sennepskorn og fed peberrodssauce skilt med rødbedegastrik. Hertil friskbagt surdejsbrød og smør.
Hovedret
- Dansk kalvemørbrad med puré på stegte svampe, Pommes Anna med knoldselleri og brunet smør. Hertil syltede bøgehatte, trøffel og morkelsauce.
Dessert
- Mousse på hvid chokolade og lang peber dækket i mørk chokolade. Sprød sponge cake, krystalliseret chokolade og gelé på solbær og peber. Hertil lun bærsauce på ristede solbær.
- Petit four
- Hjemmebagt kransekage dyppet i valrhona chokolade
Pakke 1
Smagfuldt nytår
- Forret 2 (Nytårstorsk v. 2.0)
- Hovedret
- Dessert
- Friskbagt surdejsbrød og smør
Pris 395 kroner
——————————–
Pakke 2
Gastronomisk nytår
- Forret 1 (Sorthummer)
- Forret 2 (Nytårstorsk v. 2.0)
- Hovedret
- Dessert
- Friskbagt surdejsbrød og smør
Pris 545 kroner
——————————–
Pakke 3
Nytårsoplevelsen
- Snacks
- Caviar
- Forret 1 (Sorthummer)
- Forret 2 (Nytårstorsk v. 2.0)
- Hovedret
- Dessert
- Petit four
- Friskbagt surdejsbrød og smør
Pris 995 kroner
Nytårsmenuerne skal afhentes nytårsdag mellem 12 og 14.
Menuerne til nytår kan bestilles her:
Hotel Villa Provence
Fredens Torv 12
8000 Aarhus C
Tel +45 8618 2400
Mail: hotel@villaprovence.dk