Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt tilbud: Spis og drik ad libitum for 150 kr. midt i Aarhus

Af Redaktionen
Foto: Madklubben
Foto: Madklubben

Du kan få næsten alt, hvad hjertet begærer. Du skal bare selv fylde din tallerken og dit glas.

FOOD CLUB, som er en del af Madklubben-koncernen, vil være den buffetrestaurant, du går ind i for virkelig at nyde et godt måltid. Her er tag-selv-bordet alt andet end kedeligt.

I denne uge begynder de som noget helt nyt også at servere frokost – endda til en yderst budgetvenlig pris på kun 150 kr. pr. person for mad og drikke i en time.

Restauranten ønsker nemlig at give endnu flere aarhusianere mulighed for at nyde godt af deres gastronomi. Det skriver Food Club i en pressemeddelelse.

Der er frokoståbent første gang skærtorsdag den 28. marts 2024, og tilbuddet gælder også efter påske.

Genialt tilbud: Spis og drik ad libitum for 150 kr. midt i Aarhus

En opgradering af tag-selv-bordet

FOOD CLUBs mission om at tage buffetkonceptet til nye gastronomiske højder bliver gennemført ved hjælp af gode råvarer, kvalitet over kvantitet og en dedikation til den gode madoplevelse. Og ikke mindst et kompromisløst fokus på at minimere madspild.

”FOOD CLUB er social dining i nye klæder. Her gør vi en forskel sammen og nyder et lækkert måltid. Det er godt for vores gæster, godt for os og ikke mindst godt for vores planet,” udtaler Anders Aagaard, ejer og stifter af Madklubben, som FOOD CLUB er en del af.

Når der købes ind, er god kvalitet prioriteret højt. Når der planlægges menu, bliver hver eneste råvare udnyttet maksimalt.

Men er der virkelig ikke madspild? Det er yderst minimalt. Food Club samarbejder nemlig med både TooGoodToGo og Kirkens Korshær, så de undgår at smide mad ud ved lukketid.

Fra ukurante råvarer til unikke smagsoplevelser

Hemmeligheden bag FOOD CLUB er noget så simpelt som gode råvarer og dygtige kokke, der forstår at trylle de hovedsageligt grønne råvarer om til retter, der slår benene væk under gæsterne.

”På FOOD CLUB i Aarhus lægger vi stor vægt på kvalitet, minimalt madspild og store smage. En bærende del af vores menu er råvarer fra planteriget, og her tager vi altid udgangspunkt i sæsonen.

Når det kommer til kød, er vi ganske velovervejede. Velfærdskyllingen købes hos forskellige

familiegårde i Danmark, grisen er dansk velfærd fra den lokale slagter, og fisken handles hos den lokale fiskehandler,” fortæller Peter Madsen, Gastronomisk chef i Aarhus, i pressemeddelelsen.

Hos fiskehandleren køber FOOD CLUB gerne nogle af de mindre populære udskæringer, og så er det op til kokkene at skabe en lækker ret ud af det.

Sådan er restaurantens velsmagende fiskerilette opstået. Den er lavet på fiskehaler, som dampes og røres op med krydderurter, citronmayo og peberrod.

Genialt tilbud: Spis og drik ad libitum for 150 kr. midt i Aarhus

Konkurrencedygtig pris og åbning med påskefrokost

Ballet åbnes i påsken, og den første dag med frokoståbent er skærtorsdag den 28. marts.

For 150 kr. pr. person får man mad og drikke i en time. Af drikkevarer er der frit valg mellem øl, vand og vin.

Og du kan roligt tage hele familien med. Alle børn under 6 år spiser nemlig gratis, og du får halv pris på børn fra 6 til 11 år.

I hele påsken vil det normale tag-selv-bord suppleres med klassikere fra påskefrokosten såsom hønsesalat med bacon, salat med æg og rejser samt friteret fiskefilet med remoulade.

Hvad: Food Club holder frokoståbent
Hvor: Åboulevarden 30, 8000 Aarhus C
Hvornår: Frokoståbent hver mandag til lørdag klokken 11.30 til 15.00.

Der vil herefter være frokoståbent hver mandag til lørdag klokken 11.30 til 15.00.

Del artikel

Andre læser også