Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hele vinterferien: Børn spiser gratis på 7 restauranter i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Madklubben
Foto: Madklubben

Vinterferie i Aarhus kalder på hygge med familien og gode spiseoplevelser.

Det ved restaurantkæden Madklubben udmærket godt, så nu er de igen klar med et helt særligt tilbud til børnefamilier.

Madklubben inviterer alle børn til at spise gratis på syv af kædens spisesteder i Aarhus.

“Sidste år gav vi flere gange familier muligheden for at tage deres børn med ud at spise på vores restauranter helt gratis. Jeg er overbevist om, at det er med til at bringe familier tættere sammen, da det er en måde at skabe mindeværdige stunder på.

Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at vi gør det hele igen i uge 7,” udtaler Anders Aagaard, der er ejer og stifter af Madklubben, i en pressemeddelelse.

Her spiser børnene gratis

Tilbuddet gælder i hele uge 7 på følgende aarhusianske restauranter:

  • Madklubben
  • Grill Åboulevarden
  • Food Club
  • Lupo
  • Hanzō
  • Frankies Mejlgade
  • Frankies Jægergårdsgade

De seks sidstnævnte restauranter byder på en særlig a la carte-oplevelse for børnene, mens Food Club lader de små gå amok i vinterens buffet – helt kvit og frit.

Husk at booke bord

Madklubben gør opmærksom på, at kampagnen kun gælder for børn til og med 11 år, og at der maks. må være to børn pr. booking.

Hele vinterferien: Børn spiser gratis på 7 restauranter i Aarhus
Foto: Madklubben

For at børnene spiser gratis, skal I have reserveret bord på forhånd.

Madklubben understreger, at der er et begrænset antal pladser, så det er en god idé at booke bord hurtigst muligt.

Hvad: Børn spiser gratis i Aarhus
Hvor: 7 Madklubben-restauranter
Hvornår: Til og med 18. februar

Tilbuddet gælder kun selve børnemenuen på Madklubbens restauranter – bortset fra på Food Club, hvor kampagnen omfatter almindelige menuer.

Kampagnen strækker sig over hele uge 7 – til og med søndag den 18. februar.

Du kan læse mere om tilbuddet og Madklubbens restauranter her

Del artikel

Andre læser også