Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhusianer står bag: Spritny bar åbnet i midtbyen

bar-for-sjov-1024x683

Smil og grin er omdrejningspunktet i Skolegades nyeste bar, der inviterer aarhusianerne indenfor til alt fra stand-up-shows til impro-comedy, quizzer og foredrag.

Bar For Sjov skal være et sted for alle, der kan bringe folk sammen.

Det er ordene fra den 29-årige ejer og initiativtager bag baren, aarhusianske Patrick Cassells.

”Jeg vil skabe et sted i Aarhus, hvor alle kan komme hen og føle sig tilpas og samtidig også tilbyde comedy på en måde, så man også er sikret et godt grin hernede.

Med mine 10 års erfaring i restaurationsbranchen og min egen baggrund i improvisationscomedy virker det som den perfekte blanding til mit eget sted,” lyder det fra Patrick Cassells i en pressemeddelelse.

“Kæmpe drøm” er realiseret

Drømmen om at skabe sin egen bar og et samlingspunkt for aarhusianere, der nyder at have det sjovt, har spøgt længe i Patrick Cassells’ baghoved.

I sommer tog han skridtet og begyndte at forme konceptet Bar For Sjov, der nu har set dagens lys.

Aarhusianer står bag: Spritny bar åbnet i midtbyen
Sådan så det ud, da Bar For Sjov åbnede.

”Det er en kæmpe drøm, der realiserer sig for mig med Bar For Sjov.

Her får jeg lov at bruge min erfaring og dyrke min passion for det komiske ved at arrangere shows med Aarhus’ store talentmasse af stand-up’ere, improskuespillere – og også tilbyde noget andet end klassisk comedy,” siger Patrick Cassells.

Bar For Sjov har allerede et væld af fede events i kalenderen. 26. marts kan du fx kigge forbi til et foredrag med en hjerneforsker, der dykker ned i, hvordan vi mennesker opfatter, registrerer og reagerer på comedy og humor generelt.

Og senere på foråret, den 25. april, vil det være muligt at opleve Bjørn Kjærgaard og Søren Ladefoged, der optræder live-stand-up.

Byder på noget for alle

De fleste åbningsdage er Bar For Sjov dog ”bare” en bar.

Planen er, at onsdag er en quiz-dag med pub-quiz, og så er torsdagen den primære dag for shows med stand-up, impro og alt midt imellem. Fredag og lørdag står den på feststemning.

”Mit mål er at skabe et sted, hvor der er noget for alle – om det er fredag, og du skal ud og have et par øl eller drinks med vennerne, eller om I er på jagt efter en oplevelse og hapser et stand-up-show en torsdag.

Bar For Sjov skulle gerne sikre et smil på læben for alle,” lyder det afsluttende fra Patrick Cassells.

Aarhusianer står bag: Spritny bar åbnet i midtbyen
Ejer Patrick Cassels har selv en fortid i comedy.

Aarhus’ spritnye bar er åben tirsdag-lørdag fra kl. 14.00.

Du finder Bar For Sjov i lokalerne på Skolegade 26, der senest husede cocktailbaren Grace.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.