Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Byt til nyt: Aflever dit brugte tøj og få rabat i udvalgte butikker

Roede-Kors-1024x614

Hvis ikke du har været turen forbi endnu, så er det ved at være på tide.

I Bruuns Galleri er der åbnet et ganske unikt genbrugsunivers, som i den grad fortjener et besøg (eller mange) – nemlig Røde Kors’ pop up-butik.

Og hvis der er noget, der trender for tiden, så må det være genbrug – ikke alene, fordi du kan spare i massevis af kroner, men også fordi, du støtter et godt formål ved at lade tøjet cirkulere fremfor at smide ud og købe nyt.

Fra denne uge er der endnu en god grund til at give butikken et besøg. Bruuns Galleri har nemlig lige startet kampagnen, der hedder Byt Til Nyt, hvor du kan bytte en pose brugt tøj til en voucher til Bruuns Galleri.

Posen med brugt tøj afleveres i Røde Kors pop up butikken, der ligger lige overfor Kvickly i stueetagen.

Gammelt guld til nye fund

Fra den 11. marts til den 8. april har du muligheden for at bytte dine gamle gemmer til nye fund.

Når du samler en pose med tøj, som du ikke længere har brug for og afleverer den i butikken, får du nemlig en voucher som tak, som du kan bruge i forskellige butikker i Bruuns Galleri.

Byt til nyt: Aflever dit brugte tøj og få rabat i udvalgte butikker

Her kan blandt andet nævnes 50% på dyner, puder og madrasser hos Jysk, gratis pommes frites ved køb af burger hos The Burger Concept og 25 % på alt i butikken hos Change.

Du kan se alle rabatterne her.

Engang var det største fokus ved genbrug, ifølge Jane Kristensen, der er bestyrelsesmedlem og ansvarlig for butiksområdet i Røde Kors Aarhus, at spare penge og gøre en god handel. Men nu er der flere ting i spil for genbrugskunden – at støtte en god sag og bæredygtighed.

“Der er kommet mere viden om, hvor stor en belastning produktion af nyt tøj er for klima og miljø. Og det har givet flere kunder i vores butikker,” fortæller Jane Kristensen.

Konceptet “Byt Til Nyt” er den rene win-win-situation, hvor du både støtter socialt udsatte og sårbare borgere i lokalområdet ved at indlevere dit eget tøj, og hvor du også kan spare en god sjat penge via rabatter ved køb i en del af de øvrige butikker i Bruuns Galleri.

Mangler frivillige

Røde Kors har 256 butikker fordelt over hele landet. Syv af dem ligger her i Aarhus, men kun en af dem er at finde i Aarhus midtby – på Nørre Allé.

Derudover har de gjort det lidt i forskellige typer pop ups, hvor deres butik i Bruuns Galleri er den første, som er mere stationær.

“Vi kunne godt tænke os at være endnu mere til stede i midtbyen, men det kræver, at vi får nogle flere frivillige,” siger Jane Kristensen.

Byt til nyt: Aflever dit brugte tøj og få rabat i udvalgte butikker

Hun fortæller, at de både mangler frivillige til faste vagter på 3-4 timer og ad hoc frivillige.

Jane Kristensen beskriver frivilligheden hos Røde Kors som et helt særligt fællesskab, hvor de også her omfavner alle aldre og generelt i høj grad går ind for diversitet.

Derfor opfordrer hun alle til at henvende sig i butikken eller smide deres oplysninger på mail: aarhus.info@rodekors.dk med henblik på at blive en del af fællesskabet.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.