Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med spor til den franske riviera: Fransk Bistro åbner i Aarhus

Af Freja Dumont

Hvordan lyder en afslappet frokost bestående af Salat Chevre Chaud og et godt glas fransk vin med udsigt til vandet?

Det kan du få hos Bistro Le Bleu, som åbner fredag den 19. maj.

Den nye bistro ligger i Hotelkarréen på Aarhus Ø side om side med Piccolo og Grappa Deli, som er under samme ejere.

Hos Le Bleu får du serveret mad fra det klassiske franske køkken – med et twist eller to. Med placeringen tæt ved vandet på Aarhus Ø, trækker stedet spor til den franske Riviera med en summen af liv og en solstråle til ansigtet.

Menuen byder på klassisk fransk mad lige fra tatar og Croque Monsieur til Paté en croûte og Moules Marinieres. Hertil serveres der udelukkende franske vine fra de bedste områder i Frankrig.

“Vi elsker det franske køkken og glæder os til at dele vores passion med jer i vores spritnye restaurant,” skriver restauranten bl.a. på deres hjemmeside.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Bistro Le Bleu (@bistrolebleu)

Gode solforhold og plads til udeservering

Beliggenheden har været vigtig for Uffe Jakobsen, der står bag restauranterne, da han skulle finde lokalerne til de nye restauranter.

“Aarhus Ø er et spændende område, hvor der sker rigtig meget lige nu. Og lige netop Bassin 7 og Karréerne er bare den helt rette placering for os.

Vi vægter gode solforhold og plads til udeservering meget højt, og vi er slet ikke i tvivl om, at Karréerne er den bedste placering i forhold til dette,” fortæller Uffe Jakobsen

Men det har ikke kun været gode solforhold, der har været afgørende for Uffe Jakobsen. Han har fulgt projektet over flere år, og mavefornemmelsen omkring områdets potentiale er god.

Den er og har altid været vigtig for Uffe Jakobsen, når han har udvalgt nye lokationer til sine restauranter. Derudover er det daglige leben og trafikken af gående langs promenaden ved Bassin 7 også en af grundende til, at valget faldt på Karréerne.

Del artikel

Andre læser også