Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom til Åbent Hus: Oplev moderne boform tæt på Aarhus

Af Freja Dumont

Det moderne bofællesskab Plushusene ligger i det bakkede landskab i Lisbjerg i det nordlige Aarhus.

Bofællesskabet ligger kun få hundrede meter fra skole og dagtilbud, letbanestop, busstop, motorvejstilslutning og supercykelsti og er samtidig tæt på skøn natur.

I Plushusene kan man både deltage i de mange fællesaktiviteter, bruge alle faciliteterne og trække sig tilbage i den private lejebolig, når man ønsker det.

Om Plushusene

  • De i alt 226 lejeboliger er fordelt på lejligheder i etageejendomme med elevator samt 2-plans rækkehuse.
  • Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 til ca. 116 kvm og har 2-5 værelser for at imødekomme forskellige behov og ønsker.
  • Alle boliger har enten egen terrasse eller altan. Dertil kommer adgang til ekstra fælles uderum på svalegange og/eller tagterrasser.
  • Huslejen starter ved 7.800 kr. pr. md.

900 m2 fælleshus, orangeri, legeplads og nyttehaver

Centralt i bebyggelsen ligger det godt 900 m2 store fælleshus, som man som beboer har fri adgang til, og det er her, mange af fællesaktiviteterne foregår.

Her er spisesal til fællesspisning, produktionskøkken, lounge med byttebogsreol, brætspil, dagens avis og tekøkken med kaffe på kanden, børnehule med bordfodbold, legekøkken, sækkestole, og spil, boldspilssal/multirum til f.eks. basket, holdtræning, foredrag og filmaften, fitnessrum, krea-rum, værksted med deleværktøj, tagterrasse og gæsteværelser til overnattende besøg.

Grundtanken er, at man måske kan nøjes med lidt færre kvadratmeter i boligen, fordi fælleshuset kan fungere som forlængelse af boligen.

Mellem husene er der gårdrum med orangeri, beplantning, legeplads og nyttehaver. 

Kom til Åbent Hus: Oplev moderne boform tæt på Aarhus

Fællesskabet støttes af vært

Fællesaktiviteterne initieres dels af beboerne selv men også af den fast tilknyttede vært, som sikrer, at der altid er et bredt tilbud af arrangementer.

Nicolai, som er vært i Plushusene Lisbjerg, fortæller:

”Bofællesskabet er ret nyt, men jeg og beboerne er godt på vej til at lære hinanden at kende og har blandt andet fælles brunch, fælles middage, kaffesnakke, yoga, badminton, bagegruppe, workshops, foredrag, håndbold på storskærm – og selvfølgelig fejring af mærkedage som for eksempel fastelavn.

Det er min primære opgave at være med til at skabe sociale relationer gennem fællesaktiviteter, som beror på beboernes interesser.

Fra de 5 åbne Plushusene bofællesskaber rundt om København er der masser af idéer og erfaring, som jeg også kan trække på.

Beboerne herude kommer selvfølgelig også med idéer og tiltag, som jeg støtter op om, hvis der er behov for det.  Det er fantastisk, når en beboer inviterer til ”rejsaften” og fortæller om en spændende tur, mens en anden giver input til lokalområdet til tilflyttere.

Nogle vil gerne være med til alt, andre af og til. Det er frivilligt at deltage, men selvfølgelig er det vigtigt, at man ønsker at komme sine naboer ved.  Hvordan og hvor meget er individuelt”.   

Plushusene er tegnet med henblik på at skabe en beboersammensætning på tværs af alder og livssituationer, som kan hjælpe og berige hinanden.

Børnene får en dejlig opvækst med masser af legekammerater i et naboskab, hvor der altid er nogen hjemme, beboere i den arbejdsdygtige alder kan aflastes med fællesspisning, og de ældste kan nyde et liv med hjælpsomme naboer og hyggeligt samvær.

Kom til åbent hus

Du kan læse meget mere om det moderne bofællesskab på  plushusene.dk og booke plads til åbent hus.

Til åbent hus vil du få en fremvisning i fælleshuset og se udvalgte boliger. Du vil ofte kunne møde beboere og høre om, hvad de synes om at bo der.

Du kan også kontakte Plushusene på tlf. 75602010/ info@plushusene.dk.

Del artikel

Andre læser også