Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Af Stine Kjølby Christensen

We knoooooow.

Der er (stadig) længe til fastelavn.

Men når ens yndlingspise tilfældigvis hænger uløseligt sammen med denne højtid, så tager vi gerne forskud på glæderne.

Hos Lagkagehuset var man blandt de første i byen til at få den legendariske kage på hylderne – og det skyldes ganske enkelt, at kunderne efterspørger dem tidligere og tidligere.

De tilbyder et stærkt line-up som altid, og vi var selvfølgelig på pletten i den gode sags tjeneste, så vores læsere ikke behøver at spise sig gennem dem alle for at finde favoritten.

Selv tak, siger vi bare!

Fastelavnsboller med fløde

Når vi hvert år har spurgt jer, hvilke af byens fastelavnsboller, der har vundet jeres sultne hjerte, er disse altid en genganger.

Lagkagehusets fastelavnsboller med fløde er og bliver en vinder.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Mokka og saltkaramel
Denne herlighed får altid vores hjerter til at brænde og mundvand til at løbe.

Smagen af kaffe er meget gennemtrængende og intens, hvilken vel også giver ret god mening i og med, at kaffecremen er lavet på Lagkagehusets egen espressoblend af arabica-bønner.

Til gengæld er saltkaramellen sekundær heri, så hvis du ikke er heeeelt tændt på mokkasmagen, så vil vi anbefale dig at prøve én af de andre.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Hindbær og Sarah Bernhardt
Hvis du både er til den friske smag af bær, men også er lidt af en chokoladegris, så er fastelavnsbollen med hindbær og Sarah Bernhardt skabt til dig.

Hindbærcremen tilføjer perfekt sødme til Sarahs meget kraftige smag af chokomousse, hvilket gør, at den hverken bliver kvalmende sød eller alt for bitter.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Blåbær og nougat
Mange af Lagkagehusets fastelavnsboller gav os vibes fra fordums tider, og det var også tilfældet med denne variant.

Den lækre smag af blåbær tog os tilbage til et dækket morgenmadsbord i sommersolen, hvor blandt andet blåbær-yoghurt var stillet frem.

Tilføj så en klat fed nougat, og du har vist sikret dig den perfekte start på dagen.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Vaniljecreme
Den helt klassiske fastelavnsbolle med creme/vanilje skulle eftersigende være Lagkagehusets bestseller – og er man en rigtig vaniljetrold, så forstår vi det også godt.

Til gengæld smagte den nærmest kedeligt i vores munde, når vi lige havde været igennem en regnbue af forskellige smagsnuancer i de forrige.

Men er du bare til de helt simple og plain, så er denne uden tvivl det perfekte valg.

Veganske fastelavnsboller

Udover de legendariske flødefastelavnsboller, er der igen i år også veganske favoritter i Lagkagehusets montre.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Hindbærballade

Her er den såkaldte Veganske Hindbærballade tilbage på menuen.

Den er lavet af sprød wienerdej med bagte rabarber, hindbærkompot og -fromage omkranset af luftig hindbærflødeskum.

Smagen er meget velafbalanceret, meget sommeragtig og perfekt, hvis du gyser af for meget sukker.

Boller op, boller ned: Vi har testet alle fastelavnsboller i Lagkagehuset

Ny bergamotteballade

Årets helt store nyhed er en udvidelse til netop veganerfamilien. Den nye fastelavnsbolle består af vegansk wienerdej toppet med syrlig bergamottefromage, omkranset af en sødmefuld passionsfromage.

Også denne gang (synes vi), at Lagkagehuset har ramt plet med smagen.

Den er en anelse “sundere” end de ikke-veganske i sin smag, men det gør den bestemt ikke mindre god.

Den er fresh, syrlig og lækker på samme tid – og er også en test værd, hvis du ikke normalt spiser vegansk.

Del artikel

Andre læser også