Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Singler søges: TV 2 søger deltagere til populært program

Af Freja Dumont
Foto: André Blinkilde/ TV
Foto: André Blinkilde/ TV

I oktober forrige år var der premiere på et helt nyt realityprogram på TV 2 med titlen “Alene Sammen”.

Her fandt to af deltagerne, Mette og Jens, blandt andet sammen i første sæson af programmet. Nu er TV 2 klar til at gentage succesen, og søger derfor deltagere til en ny tredje sæson.

TV 2 jagter blandt andet deltagere fra de større danske byer som Aarhus, men alle øvrige i hele landet er naturligvis velkommen til at ansøge.

Lige nu leder castingbureauet igen efter otte singler, som vil medvirke i et unikt eksperiment.

Singler søges: TV 2 søger deltagere til populært program
Foto: TV2

Tilbringer ti dage sammen på øde ø

To eksperter matcher fire par, baseret på en omfattende personlighedstest – og hvert par får en lille svensk ø, hvor de skal tilbringe ti dage alene sammen.

Uden mobiler, netværk eller anden kontakt til omverdenen.

Fordybet i naturen får du roen til at lære et andet menneske rigtigt at kende. Hvad sker der, når I er alene sammen i 10 dage uden sociale medier og andre forstyrrelser.

Vi undersøger om tid og nærvær er nøglen til kærlighed. Kan ægte følelser gro, når I investerer den rette tid, og hverdagens larm er byttet ud med smuk natur, lange, lune nætter ved bålet og morgenbad i de svenske søer?

Hvis du er klar til at finde kærligheden og har mod på at lede efter den på en øde ø, så send din ansøgning afsted.

For at deltage skal du kunne være væk i 12 sammenhængende dage i august 2022.

Du kan ansøge om at komme til casting her

Del artikel

Andre læser også