Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fyret i Belgien: AGF-emne er en fri fugl

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Royal Antwerp FC
Foto: Royal Antwerp FC

Brian Priske er fortid som cheftræner for belgiske Royal Antwerp FC, skriver klubben på sin hjemmeside:

“Royal Antwerp FC har i dag besluttet ikke at fortsætte med Brian Priske som cheftræner.”

Dermed kan AGF være kommet et skridt tættere på sin nye cheftræner.

Den 45-årige tidligere landsholdsspiller hører nemlig blandt favoritterne til at overtage cheftrænersædet i AGF, som nu står ledigt, efter David Nielsen har forladt klubben.

Brian Priske har været cheftræner for Royal Antwerp siden sidste sommer, hvor han tog til Belgien efter en række sæsoner i spidsen for FC Midtjylland, som han bl.a. blev dansk mester med i 2020.

Favorit til at overtage

Brian Priske stod søndag sammen med sine danske assistenter Anders Nielsen og Peder Hansen i spidsen for Royal Antwerp i sæsonens sidste kamp, hvor det blev til en 1-0-sejr over Royale Union.

Dermed sluttede klubben på en 4. plads i den bedste belgiske række, men det var ikke nok til at redde Priske fra fyring.

“Royal Antwerp FC takker Brian, Anders og Peder for deres engagement i klubben og ønsker dem al mulig succes fremover,” lyder det afsluttende fra Royal Antwerp i pressemeddelelsen.

Som nævnt er Brian Priske et varmt navn på rygtebørsen, når snakken falder på mulige emner, der kan blive ny cheftræner i AGF

Priske har en fjern fodboldfortid i Aarhus, hvor han i slutningen af 1990’erne spillede for Aarhus Fremad, og ifølge denne bookmaker er han storfavorit til at overtage det ledige trænersæde i Smilets by

AGF forventer at have en ny cheftræner på plads inden 16. juni, hvor spillerne møder ind efter sommerferien.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.